Carl Nielsen står øverst i byen.

Carl Nielsen står øverst i byen.

Fortælling - Carl Nielsen

 

 

Del 1

Goddav, goddav. Det er hyggeligt at møde dig. Jeg hedder Carl Nielsen. Jeg er komponist. Jeg komponerer både symfonier for stort symfoniorkester og sange. Måske kender du nogle af mine sange - ”Jeg ved en lærkerede eller ”Solen er så rød mor”? Folk siger, at jeg er den største danske komponist.


Del 2

Da jeg begyndte at komponere, var jeg sandelig kun en lille knægt. Et af mine første stykker musik var for brændestabel. Ha ha. Nej, men har du nogensinde prøvet at slå med en kæp på brændestykker? De har en fin lyd. Der stod jeg så og slog på brændeknuderne med en kæp. Og det sjove var at brændestykkerne ikke lød ens. Nogle lød dybt, og andre lød højt. Så jeg kunne faktiske lave en lille melodi. Det var fordi, brændestykkerne ikke var lige store.


Del 3

Jeg kan huske en dag, hvor jeg lå i sengen. Syg med mæslinger, tror jeg. Jeg har vel været omkring 6 år. Jeg kedede mig, som børn jo gør, når de er syge, så min mor gav mig den violin, der hang på væggen. Så skulle jeg prøve at spille, det hun sang. Det var svært, men sjovt. Jeg var meget spændt på, at spille det for min far det, når han kom hjem.


Del 4

Da jeg var  8 – 9 år, fik jeg lov at komme ud at spille til fester sammen med min far. Det har vel også været i den alder, at jeg begyndte at komponere små melodier, som jeg skrev ned, så godt jeg nu kunne.


Del 5

Som ung mand blev jeg ansat som violinist ved Det Kongelige Kapel, et meget fint og gammelt orkester på Det Kongelige Teater. Der fik jeg 1.200 kroner om året i løn. Det svarer vel til omkring 80 – 90.000 kr. i dag. Så du kan nok forstå, jeg blev glad, en gang jeg fik et legat forærende på 1.800 kroner, så jeg kunne rejse ud i verden og studere musik.


Del 6

Desværre har jeg fået dårligt hjerte. Doktoren har sagt, at jeg skal slappe noget mere af. Ja, jeg må ikke engang læse, når det er værst. Men så har jeg lært at strikke. Det holder jeg meget af. Kunne du tænke dig en støveklud? Måske med rød kant? Ha ha.


Del 7

Du skal lige høre en sjov historie, inden jeg må videre. Forleden dag på vej til mit arbejde som lærer på konservatoriet, gik jeg forbi en mand, der spillede på lirekasse. Du ved, sådan en kasse med et håndtag, man drejer på, og så spiller den en melodi. For sjov sagde jeg til manden, at han skulle spille noget hurtigere. Næste dag havde han sat en seddel på sin lirekasse, hvor der stod: ”Elev af Carl Nielsen”. Ha ha


Del 8

Nå, kan du have det godt. Kig lige forbi museet, når du har tid. Her kan du læse mere om mig, og om mine værker. Farvel, farvel.”