Opslaget om strygeinstrumenter findes her.

Opslaget om strygeinstrumenter findes her.

Strygerinstrumenter

Tekstbox 1:

Strygere er lavet af ..

Strygerne er lavet af træ og har strenge. Lyden dannes ved, at man stryger en buen mod strengene. Buen er lavet af træ og et bundt hestehår spændt stramt ud.


Tekstbox 2:

Strygere – en hel familie

Violin, bratsch, cello og kontrabas er alle strygere. Instrumenterne i strygerfamilien ligner hinanden meget i formen, men de er ikke lige store. Den mindste er violinen, den næstmindste er bratschen, så kommer celloen, og den største er kontrabassen.


Tekstbox 3:

Strygere – størrelsen bestemmer lyden

Det er størrelsen, der bestemmer, hvor højt eller hvor dybt en stryger kan spille. Violinen er den mindste, så den spiller de højeste toner, mens kontrabassen spiller de dybeste toner.


Tekstbox 4:

Strygere – flere måder at spille på

Man stryger ikke altid med en bue på strengene for at lave toner. Man kan fx også knipse på strengene med sine fingre. Det kaldes at spille pizzicato.

Opslaget om violinen findes her.

Opslaget om violinen findes her.

Violin

Tekstbox 1:

Violin er lavet af …

En violin er et strygeinstrument, og den spiller de lyseste toner af alle strygerne. Den er lavet af træ og har strenge. En violin vejer ca. 400-500 gram. Lyden dannes med en bue af træ og hestehår, man stryger mod violinens strenge, så de kommer i svingninger.

 

Violin_fot.png

Violinerne sidder næsten altid forrest til venstre i symfoniorkestret.

 

 

Hør violinen (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Violinbuen

Violinbuen er lavet af flere hundrede hår fra en hests hale. Man smører buen med harpiks for at få en lyd, når man stryger buen over strengene.


Tekstbox 3:

Violin – hvordan holdes den?

Violinen holdes mellem hagen og skulderen, når man spiller. En person, der spiller violin, er en violinist. Violingruppen er den største i et symfoniorkester. Melodien spilles ofte af violiner i symfoniorkestret.


Tekstbox 4:

Violinen en gammel opfindelse

Man mener, at de allerførste strygeinstrumenter stammer fra Centralasien. I Europa har man haft strygeinstrumenter siden middelalderen. Violinen, som vi kender den i dag, er cirka 500 år gammel. Den ældste violin, man har i dag, er fra år 1564 og blev bygget af en italiener, der hed Andrea Amati.


Tekstbox 5:

De fineste violiner

En Stradivarius er et strygeinstrument, der er bygget af et medlem af den italienske familie Stradivari i 1600-tallet og 1700-tallet – ofte af Antonio Stradivari. En Stradivarius har ry for at være den allerbedste kvalitet med en helt fantastisk lyd. I 2011 blev en Stradivarius violin solgt for 100 millioner kroner. En almindelig violin kan lejes eller købes og er ikke så dyr.


Tekstbox 6:

Violinbyggere

En moderne violin er bygget af mere en 70 forskellige stykker træ.

Det fortælles, at den berømte violinbygger Antonio Stradivari nogle gange blev så vred på en violin, han byggede, at han brændte den i pejsen.

Opslaget om bratschen findes her.

Opslaget om bratschen findes her.

Bratsch

Tekstbox 1:

Bratschen er lavet af ...

Bratschen er et strygeinstrument. Den er lavet af træ og har strenge. Lyden dannes med en bue af træ og et bundt hestehår spændt stramt ud. Buen stryges mod bratschens strenge, så der dannes lyd.

 

Bratsch_fot.png

 

 

Hør bratschen (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Bratschens lyd

Bratschen, som vi kender den i dag, stammer fra Italien og er fra 1500-tallet. Bratschen er bygget som en violin, men den er lidt større. En bratsch vejer cirka 600 gram. Bratschens lyd er varmere og blødere end violinens, og den spiller lidt dybere. Bratschens tonehøjde og størrelse ligger mellem violinen og celloen.


Tekstbox 3:

Bratsch – i symfoniorkestret

I et symfoniorkester spiller bratschgruppen oftest harmonier og ikke så tit melodien. Men de fleste komponister giver dog også bratschgruppen enkelte virkelig flotte melodistykker i deres kompositioner. Du kan læse mere om harmonier her på museet under ”Dur og mol”.

 

Bratscherne sidder næsten altid forrest til højre i symfoniorkestret.

 


Tekstbox 4:

Bratsch - størrelse

Bratschens størrelse kan variere. Det er musikeren, der selv bestemmer, hvilken størrelse, der passer bedst. Mange spiller på en bratsch, hvor kroppen på den er omkring 40 cm lang. Hvis man skal spille som barn, kan man få en bratsch, der er omkring 30 cm lang.


Tekstbox 5:

Bratsch – vidste du at …?

På engelsk hedder den viola. Rockmusikeren Jimi Hendrix spillede bratsch som barn.


Tekstbox 6:

Bratsch – spillet af de kendte

Mange komponister har spillet bratsch, blandt andre Mozart, Bach, Beethoven og Mendelssohn, der også komponerede musik til den. Måske er komponisterne glade for at spille bratsch, fordi den spiller harmonierne, og det er godt, når de skal komponere (skrive musik).

Opslaget om celloen findes her.

Opslaget om celloen findes her.

Cello

Tekstbox 1:

Cello – lavet af …

En cello er et strygeinstrument. Celloen er den næststørste i strygerfamilien. Det er kun kontrabassen, der er større. Den er lavet af træ og har fire strenge. En cello vejer ca. 2,5-3 kg. Lyden dannes med en bue af træ og hestehår, der er spændt stramt ud. Buen stryges mod celloens strenge, så de kommer i svingninger. Det er dem, vi hører som lyd. Man sidder ned og har celloen stående på gulvet mellem benene, når man spiller.

Cello_fot.png

 

 

Hør celloen (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Cello – de rigtige ord

Det hedder en cello, og når der er flere af dem hedder de celli eller celloer. Personen, der spiller, hedder en cellist.

 

Celloen sidder næsten altid forrest i højre side af symfoniorkestret.

 


Tekstbox 3:

En dyr cello

En cello, der blev bygget i 1707 af Matteo Goffriller i Venedig i Italien, blev solgt for 2,4 millioner kroner i år 2005. En almindelig cello kan dog lejes.


Tekstbox 4:

Cello i rockmusik

Beatles har cello med i numrene Eleanor Rigby og Strawberry Fields. Man kan også høre celloen hos rockgrupperne Aerosmith, Nirvarna og Smashing Pumpkins.


Tekstbox 5:

Celloen var svær at holde.

Tidligere havde celloen ikke en pind at stå på, så cellisten måtte bære celloen mellem knæene, når han eller hun spillede på den. I 1845 blev pinden opfundet, så celloen var mere stabil. I starten kunne man ikke indstille den, men nu kan pinden indstilles, så den passer præcis til musikeren. 

Opslaget om kontrabassen findes her.

Opslaget om kontrabassen findes her.

Kontrabas

Tekstbox 1:

En kontrabas er lavet af …

En kontrabas er det største af strygeinstrumenterne, og den spiller de dybeste toner. Den er lavet af træ og har fire strenge. Nogle har endda fem. En kontrabas vejer ca. 10-12 kg. Lyden dannes med en bue af træ og hestehår, der stryges mod kontrabassens strenge, så de kommer i svingninger.

Kontrabas_fot.png

 

 

 

Hør kontrabassen (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Kontrabas – sådan spiller man

Når man spiller på kontrabassen, står den på en pind på gulvet. Musikeren sidder eller står bag ved den og spiller. En musiker, der spiller kontrabas, hedder en bassist.

 

I symfomiorkestret står kontrabasserne bagest helt ude i højre side.

 


Tekstbox 3:

Kontrabas – et dyrt instrument

Kontrabasser bliver lavet i mange størrelser – også til børn. En kontrabas koster mindst 5.000 kr.

De dyreste er mere end 100 år gamle og sælges for over en million kr.


Tekstbox 4:

Kontrabas- før og nu

De tidligste kontrabasser dukker op i 1500-tallet. Over de næste 300 år ændrer bassen udseende flere gange, indtil den kommer til at se ud som i dag.


Tekstbox 5:

En helt vild kontrabas

I 1800-tallet eksperimenterer man meget med bassen. Man bygger kæmpebasser, der kan spille så dybt, at vi mennesker ikke kan høre det. Basserne er så store, at der skal to personer til at spille på dem.


Tekstbox 6:

Kontrabas i forskellig slags musik

Kontrabassen bliver brugt i meget forskellig musik. Den er med i rock, folkemusik, symfonisk musik, jazz, pop og militær musik. Den bliver brugt over hele verden.

Opslaget om træblæsere findes her.

Opslaget om træblæsere findes her.

Træblæsere

Tekstboks 1:

Træblæsere

Træblæserne er de blæseinstrumenter, der fra gammel tid var lavet af træ.

Blæseinstrumenterne er alle de instrumenter, man skal blæse i for at lave en lyd.


Tekstboks 2:

Træblæsere - klangfarve

Der er rigtig mange forskellige træblæsere, og de har meget forskellige klangfarver.

Klangfarven er den lyd, der gør, at vi kan genkende instrumentet.

Når en fløjte og en klarinet laver den samme tone, er det let at høre forskel, fordi de har forskellige klangfarver.

 

<aktiv knap til: Dropbox–Musikspillet musik – Enkeltinstrumenter – Fløjte.mp3>

Hør fløjten

 

<aktiv knap til: Dropbox–Musikspillet musik – Enkeltinstrumenter – Klarinet.mp3>

Hør klarinetten


Tekstboks 3:

Træblæsere – en stor familie

Træblæserne er i forskellige størrelser. Jo større en træblæser er, jo dybere kan den spille.

Et symfoniorkester har 8-10 forskellige træblæsere. På den måde kan man spille forskellige klangfarver både højt og dybt.

Træblæserne sidder ofte i midten lidt tilbage i orkestret.

 


Tekstboks 4:

Træblæsere – lyd og længde

Træblæserne fungerer sådan, at man sender lyd gennem et langt rør med huller i siden. Når man lukker hullerne, skal lyden en længere vej for at slippe ud.

Jo længere vej lyden skal bevæge sig, før den kommer ud, desto dybere bliver den.

Opslaget om fløjten findes her.

Opslaget om fløjten findes her.

Fløjte

Tekstbox 1:

Fløjten

Mange kender den som en tværfløjte. I orkestret kalder man den bare en fløjte. Fløjten hører til træblæserfamilien, selvom den ikke altid er lavet af træ. Men engang var den altid af træ, så derfor er det en træblæser. Den vejer cirka 450 gram. Lyden dannes ved, at man puster hen over hullet på oversiden i fløjtens ene ende. Teknikken er den samme, som når man puster i en flaske. Fløjten spiller de højeste toner af træblæserne, det er kun piccolofløjten, der kan spille højere.

 

Floejte_fot.png

 

Hør fløjten (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Fløjte 2

Fløjten er lille og let, og man holder og spiller med begge hænder.

 

Man kan købe en fløjte for 3-4.000 kr. Men man kan købe en ret god fløjte i plastik for 1.600 kr. De allerdyreste fløjter koster over 100.000 kr.

 

Fløjterne sidder ofte i midten lidt tilbage i orkestret.

 


Tekstbox 3:

Fløjte – sølv og guld

Fløjten kan være lavet af sølv, nikkelsølv, guld, platin og træ, men de fleste er lavet af sølv. I modsætning til de andre træblæsere, har fløjten ikke blade i mundstykket. Det er først i 1600-tallet, at det bliver populært at holde fløjten på tværs ud til højre side. Ellers har man spillet på fløjten ved at blæse ind i fløjten fra den ene ende. Den gang havde den ingen klapper. Derfor skulle man dække alle hullerne med fingrene.

 

Nogle steder er man igen begyndt at bruge fløjter af træ. Det gør man blandt andet i Aarhus Symfoniorkester.


Tekstbox 4:

Den opfindsomme fløjtenist

I 1847 fik fløjten det udseende, den har i dag. Det var tyskeren Theobald Böhm, der udviklede fløjten med det antal klapper, den har nu. I dag har fløjten klapper til alle huller, og nogle fingre har endda mere end en klap, de skal trykke på. Theobald Böhm var selv komponist og fløjtenist.


Tekstbox 5:

Fløjten – et gammelt fund

Fløjten er det ældste instrument, man har fundet. En fløjte blev fundet i en hule i Tyskland, og den er 42.000 – 43.000 år. Den er lavet af fugleknogler og mammutelfenben. Man kan se, at der har været brugt værktøj til at lave fløjten.


Tekstbox 6:

Piccolofløjte

Piccolofløjten ligner fløjten, men den er mindre, og den klinger højere. Hvis man spiller fløjte i et symfoniorkester, forventer man også, at musikeren kan spille piccolofløjte. Piccolofløjten er meget brugt i militærorkestre. Piccolofløjten er den træblæser, der kan spille de højeste toner.

 

Hør piccolofløjten (hør lydfilen i Museet inde i spillet)

 

Piccolofløjten sidder ofte sammen med fløjterne i midten lidt tilbage i orkestret.

 

Opslaget om obo'en findes her.

Opslaget om obo'en findes her.

Obo

Tekstbox 1:

Oboen er lavet af …

Oboen er medlem af træblæserfamilien. En obo er en træblæser, og den er lavet af træ. Den øverste del af oboen er nogle gange fremstillet af kunststof. Den vejer 6-800 gram. Lyden dannes ved, at man blæser luft ind mellem to små tynde stykker bambus. Oboen har en høj, klar klang.

 

Obo_fot.png

 

Hør oboen (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Sådan holden man en obo

Man bærer oboen med begge hænder. Oboens vægt hviler på højre tommelfinger.

En person, der spiller obo, hedder en oboist. En obo er ret dyr. Den koster op mod 8.000 kr. De dyreste kan koste over 70.000 kr.


Tekstbox 3:

Oboen giver den rigtige tone

Oboen stammer fra Mellemøsten, og den blev introduceret for hoffet i Frankrig i midten af 1600-tallet. Oboen spiller både solo og orkesterstemmer. Når orkestret skal stemme, inden de går i gang med en koncert, er det oboen, de stemmer efter. Det er vigtigt at stemme instrumenterne, så de passer sammen i tonerne, ellers lyder det falsk.

 

Oboerne sidder ofte i midten lidt tilbage i orkestret.

 


Tekstbox 4:

Obo for fuldt tryk

Verdens hurtigste oboist hedder Jack Cozen Harel. Han er kommet i Guinness rekordbog for at spille ”Humlebiens flugt” af Nicolai Rimsky-Korsakov på 26,1 sekunder. Det betyder, at han spiller lidt mere end 15 toner i sekundet.


Tekstbox 5:

Engelskhorn – en større obo

Engelskhorn er medlem af obofamilien. Engelskhorn spiller dybere end oboen. Man kan kende forskel på obo og engelskhorn, hvis man kigger på enden af instrumentet. Engelskhorn er kugleformet i enden. Engelskhorn kom frem i midten af 1600-tallet, men blev især meget populært i romantikken (1810-1915).

Engelsk horn_fot.png

 

Hør engelskhorn (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 6:

Et engelsk horn?

Der er en del diskussion om, hvor navnet engelskhorn kommer fra. Men én ting er i hvert fald sikkert. Engelskhorn er hverken engelsk eller et horn, så det er sjovt, at det er endt med netop det navn. Det er oboisten, der spiller engelskhorn. 

Opslaget om klarinetten findes her.

Opslaget om klarinetten findes her.

Klarinet

Tekstbox 1:

Klarinet - lavet af …

Klarinetten er en træblæser. Klarinetten har en blød, rund klang. I gamle dage lavede man den af træ. I dag laver man den også af et kunststof. Den vejer 6-800 gram. De allerdyreste klarinetter kan koste over 50.000 kr. En god klarinet til at starte med købes for cirka 3.000 kr.

 

Klarinet_fot.png

 

Hør klarinetten (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Klarinet – på én finger

Lyden dannes ved, at man puster luft ind på kanten af et tyndt stykke bambus. Teknikken er den samme, som når man spiller på græsstrå. Når man spiller, bærer man klarinetten med højre hånds tommelfinger. Man spiller med de ni andre finger. Musikeren, der spiller klarinet, hedder en klarinettist.

Klarinetterne sidder ofte i midten lidt tilbage i orkestret.

 

 


Tekstbox 3:

De kendte spiller klarinet

Der er mange kendte mennesker, der spiller klarinet, blandt andre Julia Roberts, Steven Spielberg og Woody Allen.


Tekstbox 4:

Klarinet – et instrument fra gamle dage

Egypterne lavede allerede helt tilbage i år 2700 f.v.t. en slags klarinet. Den første moderne klarinet blev bygget i slutningen 1600-tallet af tyskeren Johannn Christoph Denner. Den havde dog kun to klapper. I dag har klarinetten 15 klapper, så man kan spille mange flere toner, end da der kun var to klapper.


Tekstbox 5:

Klarinet – til mange slags musik

Ordet klarinet betyder omtrent ”lille trompet”. Man begynder for alvor at skrive musik til klarinetten i wienerklassikken. Klarinetten er fast medlem af symfoniorkestret. Den er desuden meget brugt i jazzmusik og i folkemusik.


Tekstbox 6:

Basklarinet

Basklarinetten er en stor klarinet, der klinger dybt. Basklarinetten blev opfundet i Paris i slutningen af 1700-tallet. I 1830´erne blev det almindeligt at have basklarinetten med i symfoniorkestre. Komponisten Wagner skrev store orkestersoloer for basklarinetten.

 

Basklarinet_fot.png

 

Hør basklarinetten (hør lydfilen i Museet inde i spillet)

Opslaget om fagotten findes her.

Opslaget om fagotten findes her.

Fagot

Tekstbox 1:

Fagot – en stor træblæser

En fagot er en træblæser. Den er lavet af ahorntræ eller kunststof. En fagot vejer ca. 3,5 kg. Fagotten er den største af træblæserne, og den spiller de dybeste toner. En fagot er for tung til både at bære og spille med hænderne. Derfor bærer man den i en rem om halsen og spiller med begge hænder.

 

Hør fagotten (hør lydfilen i Museet inde i spillet)

 


Tekstbox 2:

Fagottens forskellige lyde

Lyden dannes ved, at man blæser luft ind mellem to små tynde stykker bambus. Fagotten kan både lyde glad og sur, og det er ofte den, der laver de sjove og specielle lyde i orkestret.

Fagotten sidder ofte i midten lidt tilbage i orkestret.


Tekstbox 3:

Fagot – ikke billig

Det er også den dyreste af træblæserne. Den koster over 20.000 kr., og de dyreste kan koste over 150.000 kr. En musiker, der spiller fagot, hedder en fagottist.


Tekstbox 4:

Fagotten i gamle dage

De allerældste fagotter blev skåret ud af et stort stykke træ, og de havde ingen klapper til at lukke over hullerne. I 1600-tallet i Frankrig lavede instrumentbyggere en fagot, der kunne skilles i flere dele, og i midten af 1800-tallet blev den moderne fagot med 17 klapper udviklet.


Tekstbox 5:

Fagottens længde

Hvis fagotten ikke var bøjet i en U-form, ville den være 2,5 meter lang.


Tekstbox 6:

Kontrafagot

Kontrafagotten er den største af fagotterne, og det er den, der kan spille dybest. Hvis man foldede kontrafagotten ud, ville den være 6 meter lang. Kontrafagotten blev udviklet i midten af 1700-tallet. Det er fagottisten, der spiller på kontrafagotten.

 

 

Hør kontrafagotten (hør lydfilen i Museet inde i spillet)

Opslaget om messingblæsere findes her.

Opslaget om messingblæsere findes her.

Messingblæsere

Tekstbox 1:

Messingblæsere er lavet af

Messingblæserne er de blæseinstrumenter, der er lavet af messing. Messing er et metal, der er blandet af kobber og zink.

Blæseinstrumenterne er alle de instrumenter, man skal blæse i for at lave en lyd.


Tekstbox 2:

Messingblæsere – flere slags

Symfoniorkestret bruger fire forskellige messingblæsere: trompet, horn, basun og tuba.

Messingblæserne kan spille ret kraftigt. Derfor sidder de lidt bagude i symfoniorkestret.

Hornene sidder ofte til venstre, mens de andre sidder til højre.


Tekstbox 3:

Messingblæsere – lyden

Lyden dannes ved, at man samler læberne og puster, og der kommer en summe- eller pruttelyd. Jo mere man strammer læberne, jo højere bliver tonen.


Tekstbox 4:

Messingblæsere – sådan virker de

Messingblæserne fungerer sådan, at man sender lyd igennem et langt rør.

Man kan ændre lyden med munden. Men det giver ikke så mange forskellige toner.

Man kan også ændre lyden med ventiler, som man trykker på. De sender lyden ud på en lille omvej. Jo længere vej lyden skal, jo dybere bliver den.

Opslaget om trompeten findes her.

Opslaget om trompeten findes her.

Trompet

Tekstbox 1:

Trompeten er lavet af …

Trompeten er den messingblæser, der spiller højest (lysest). Den er lavet af messing (en blanding af kobber og zink), og den vejer ca. et kilo. Lyden dannes ved, at man samler læberne og puster luft ind i mundstykket, og der kommer en summe- eller pruttelyd,. Man kan ændre tonerne ved at trykke på ventilerne men også ved at puste anderledes.

Trompet_fot.png

 

Hør trompeten (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Når man spiller på trompet

Når man spiller, holder man trompeten op til munden med venstre hånd. De tre ventiler trykker man på med højre hånd. Ventilerne blev opfundet i 1830´erne.

Selvom der kun er tre ventiler, kan man faktisk lave 45 forskellige toner med dem, man bruger nemlig også munden til at danne tone.

Trompeterne sidder ofte lidt tilbage i orkestret, fordi de kan spille så kraftigt.


Tekstbox 3:

Trompeten i forskellig slags musik

Verdens dyreste trompet blev solgt for 363.000 kr. En almindelig trompet kan købes for cirka 3.000 kr. Trompeten bliver brugt i klassisk musik, men også i jazz, pop, militærmusik og meget mere.


Tekstbox 4:

Trompet – et langt rør

Selvom en trompet ser lille ud og kan holdes i en enkelt hånd, er den omkring to meter lang, hvis den bliver foldet ud. Nogle af de allerhøjeste mennesker er lidt mere end to meter høje.


Tekstbox 5:

Trompeter i krig

Trompeten kan spille meget kraftigt, derfor har man brugt den til at signalere med til soldaterne i krig. Det har man gjort helt tilbage i middelalderen, men man brugte den også i krigen mod Tyskland i år 1864.


Tekstbox 6:

Trompet – en lang historie

De første trompeter er fra år 1500 før vor tidsregning. De var lavet af træ eller konkylier. Man har altså haft trompeter omkring 3500 år, selvom de slet ikke lød, som trompeter gør i dag. Som instrument blev trompeten rigtig populær i 1300-tallet.

Opslaget om hornet findes her.

Opslaget om hornet findes her.

Horn

Tekstbox 1:

Horn – sådan laves lyden

Et horn er en af messingblæserne. Det bliver også kaldt valdhorn. Vald kommer af det tyske Wald, der betyder skov. Der findes et horn uden ventiler, som kaldes et jagthorn.

 

Hornet i symfoniorkestret spiller de mellemste toner ligesom cello, fagot og basun. Den er lavet af messing og vejer ca. 2-3 kg. Lyden dannes ved, at man samler læberne og puster, og der kommer en summe- eller pruttelyd. Jo mere man strammer læberne, jo højere bliver tonen. En person der spiller på horn, hedder en hornist.

Horn_fot.png

 

Hør hornet (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Når man spiller på horn

Når man spiller på horn, bærer man det med begge hænder. Højre hånd stikker man ind i klangstykket (tragten, enden af hornet hvor lyden kommer ud). Man ændrer også tonen med hånden, så der er to grunde til, at musikeren har hånden i klangstykket. Man trykker på tangenterne med venstre hånd.


Tekstbox 3:

Hornet spiller bagud

Hornet spiller ofte en langsom og smuk melodi. Klangstykket på hornet vender bagud i modsætning til trompeten og basunen, hvor klangstykket vender ud mod tilhøreren.

Et horn kan købes for 4.000 kr., men de dyreste kan koste op til 150.000 kr.

Hornene sidder ofte lidt tilbage i orkestret, fordi de kan spille så kraftigt.


Tekstbox 4:

Kohorn

De første horn blev lavet af dyrehorn. Man skar spidsen af hornet og blæste i den ende med næsten samlede læber. Man brugte hornene til at give signal med, når man var på jagt.


Tekstbox 5:

Hornet er lavet af

I 1500-tallet blev hornet lavet af metalrør, der var formet som en cirkel med mundstykke og klangstykke. Det havde ingen ventiler, for de blev først opfundet i 1850. I dag er hornet lavet af mange stykker messing, der er loddet sammen. Messing er en blanding af zink og kobber. Ruller man hornet ud til et langt rør, vil det være omkring 4,5 meter langt. 

Opslaget om basunen findes her.

Opslaget om basunen findes her.

Basun

Tekstbox 1:

Basun – helt rigtig fra starten

Basunen er ændret meget lidt, siden den blev opfundet i 1400-tallet. Øjensynligt var basunen meget tæt på at være god fra starten. Første gang man med sikkerhed ved, at der blev brugt en basun til en koncert, var i 1468 til et bryllup.

Basun_fot.png

 

 

Hør basunen (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Basunen i forskellige slags musik

En basun kaldes også en trækbasun, fordi man kan ændre tonehøjden ved at trække frem og tilbage, når man spiller på den. Ud over at være brugt i symfonisk musik, er basunen også meget anvendt i jazzmusikkken.


Tekstbox 3:

Basun – en stemme fra himlen?

Det siges, at blandt andre komponisten Ludwig von Beethoven kaldte basunen for ”Guds stemme”. Til Beethovens begravelse spillede en basun-kvartet musik, skrevet af Beethoven selv.

 

Basunerne sidder ofte lidt tilbage i orkestret, fordi de kan spille meget kraftigt.


Tekstbox 4:

Basunisten må være tålmodig

Det er ikke sådan, at alle instrumenterne i symfoniorkestret spiller hele tiden, og en basunist venter tit længe, til det bliver hans eller hendes tur. I Beethovens 5. Symfoni spiller basunen først, når resten af orkestret har været i gang i en halv time.


Tekstbox 5:

Basun til højre og venstre hånd

Man kan ikke få en basun til venstrehåndede. Er man venstrehåndet og spiller basun, må man spille som en, der er højrehåndet.


Tekstbox 6:

Basun i tegnefilm

I tegnefilmen med Søren Brun fra Radiserne har man brugt en basun som lærerens stemme

Opslaget om tubaen findes her.

Opslaget om tubaen findes her.

Tuba