Til oversigt

Dur og mol

Tekstbox 1: 

Dur og mol - Skala

 

Næsten al musik er lavet med tonerne fra en række på syv forskellige toner. Sådan en række kaldes en skala.

Der findes dur-skalaer og mol-skalaer.

Dur-skalaer har en helt bestemt afstand mellem tonerne. Hør hvordan det lyder.

Mol-skalaernes afstand mellem tonerne er lidt anderledes. Hør hvordan det lyder.

Du har måske opdaget, at der var otte toner. Den sidste tone er magen til den første tone – bare højere. Der starter skalaen nemlig forfra.

 

Hør dur-skala (hør lydfilen inde i museet)

Hør mol-skala (hør lydfilen inde i museet)

                     Opslaget om dur og mol findes her.

                     Opslaget om dur og mol findes her.


Tekstbox 2:

Dur og mol - Akkord

En akkord består af tre toner. Du laver en akkord ved at spille tone nr. 1, 3 og 5 fra en skala.

Denne akkord giver en tydelig fornemmelse af, om det er dur eller mol.

 

Hør dur-akkord (hør lydfilen inde i museet)

Hør mol-akkord (hør lydfilen inde i museet)

 

Man kan lave forskellige akkorder, der passer til melodien i en sang. Det bruger man orkestres forskellige instrumenter til. De instrumenter spiller harmonierne.


Tekstbox 3: 

Stemning og følelse

Dur og mol giver hver sin fornemmelse. Nogle synes, de minder om følelser som fx et humør, en farve eller vejret.

Forskellige akkorder sammen med melodien gør følelsen i musikken endnu stærkere.

 

Hør musik i dur (hør lydfilen inde i museet)

Hør musik i mol (hør lydfilen inde i museet)

 

Dur og mol giver musikken en bestemt stemning. Det bruger man til film, teater, reklamer og meget andet.

Nogle bruger selv musik til at komme i et bestemt humør. Kender du det? 

 

Til oversigt

Høje og dybe toner

 

Tekstbox 1:

Høje og dybe toner 1

Tonerne i musikken kan være både høje og dybe.


Tekstbox 2:

Høje toner

Når tonerne er høje, lyder de helt lyst.

Hvis alle toner i et stykke musik er høje, får man lyst til at gå på tæer og helt let, når man går til dem.

 I Musikspillet og i symfoniorkestret kalder vi de toner for høje, men du kender dem måske som de lyse toner.

Det er violinerne og piccolofløjten, der spiller de højeste toner i symfoniorkestret.

 

Hør piccolofløjten (hør lydfilen inde i museet)

Hør violinen (hør lydfilen inde i museet)

                 Opslaget om høje og dybe toner findes her

                 Opslaget om høje og dybe toner findes her


Tekstbox 3:

Dybe toner

De dybe toner kan man høre langt væk.

 

Når drengenes stemmer går i overgang og bliver dybe, har de lige pludselig ikke så let ved at tale i timerne uden, at det kan høres i hele klassen.

Hvis man skal gå til musik, hvor der kun er dybe toner, vil man få lyst til at gå tungt med hele foden i gulvet.

I Musikspillet og i symfoniorkestret kalder vi dem de dybe toner, men du kender dem måske som de mørke eller de lave toner.

I symfoniorkestret er det tubaen og kontrabassen, der kan spille de dybeste toner.

 

Hør tubaen (hør lydfilen inde i museet)

Hør kontrabassen (hør lydfilen inde i museet)

                  Opslaget om svagt og kraftigt findes her

                  Opslaget om svagt og kraftigt findes her

Svagt og kraftigt

Tekstbox 1:

Svagt og kraftigt

Når man spiller på et instrument, kan man spille både svagt og kraftigt på det.


Tekstbox 2:

Svagt

Når man spiller svagt, spiller man stille, så det kan være svært at høre, hvis man er langt væk.

I Musikspillet og i symfoniorkestrene siger vi, at vi spiller svagt, selvom du måske kender det som at spille stille eller lavt.

Klarinetten og strygerne er de instrumenter i symfoniorkestret, der kan spille svagest.

 

Hør bratchen (Hør lydfilen inde i museet)


Tekstbox 3:

Kraftigt

Når man spiller kraftigt, spiller man, så det kan høres meget tydeligt.

Her i Musikspillet og i symfoniorkestrene kalder vi det, at man spiller kraftigt, selvom du måske kender det som at spille højt.

I symfoniorkestret er det trompeten, basunen og slagtøjet, der kan spille kraftigst.

 

Hør trompeten (Hør lydfilen inde i museet)


Tekstbox 4:

Svagt og kraftigt

Når symfoniorkestret spiller, viser dirigenten, om musikerne skal spille svagt eller kraftigt. 

                       Opslaget om tempo findes her

                       Opslaget om tempo findes her

Tempo

Tekstbox 1:

Tempo

Når man taler om, hvor hurtigt noget går, kalder man det tempo.

Hvis man går en tur sammen med en ven, kan det være, at vennen synes, at man går for langsomt og beder én om at sætte tempoet op.

I musikken handler tempo om, hvor hurtigt musikken spiller, altså den fart, som musikken har.

Et stykke musik kan godt have flere forskellige tempoer - eller tempi som det hedder, når der er flere af dem.


Tekstbox 2:

Tempo - Italienske navne

For at alle forstår, hvor hurtigt et tempo er, har man givet dem navne.

Man kan for eksempel sige, at et stykke musik skal spilles i det tempo, der hedder presto. Så ved musikerne, at det skal gå i et hurtigt og livligt tempo.

Det er 500 år siden, komponister fra Italien fandt på at give de forskellige tempi navne. Derfor er navnene på italiensk.


Tekstbox 3:

Tempo - Adagio

Der er mange forskellige tempi lige fra det langsomste, der slæber sig af sted og til det vildt hurtige.

I denne boks og de tre næste kan du høre de mest brugte tempi og se, hvad de hedder.

Adagio er et langsomt tempo. Adagio er som dine skridt, når du går uden at skulle noget.     

 

Hør adagio (Hør lydfil i museet inde i spillet)


Tekstbox 4:

Tempo - Andante

Andante er et roligt tempo. Andante er, som når du går uden at have travlt. Det er hurtigere end adagio.  

 

Hør andante (Hør lydfil i museet inde i spillet)


Tekstbox 5:

Tempo - Allegro

Allegro er et livligt tempo. Allegro er, som når du går hurtigt og har travlt.                                                    

 

Hør allegro (Hør lydfil i museet inde i spillet)


Tekstbox 6:

Tempo - Presto

Presto er et hurtigt tempo. Presto er som dine skridt, lige når du begynder at løbe.

                     

Hør presto (Hør lydfil i museet inde i spillet)

                             Opslaget om udtryk findes her

                             Opslaget om udtryk findes her

Udtryk - Staccato

Tekstbox 1:

Udtryk - Staccato

 

Man kan gøre alt muligt for at få musikken til at give forskellige udtryk. Her kan du læse om seks af de udtryk, man bruger mest.

 Staccato – når melodiens toner bliver spillet kort, og der er lidt mellemrum imellem hver tone.

Man kan bruge staccato, hvis musikken fx skal virke, som om man går eller lister.

 

Hør staccato (Hør lydfil i museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Udtryk - Legato

 

Legato – når melodiens toner hænger sammen , så melodien flyder af sted.

Man kan bruge legato, hvis musikken fx skal virke, som om man drømmer, sejler eller skøjter.

 

Hør legato (Hør lydfil i museet inde i spillet)


Tekstbox 3:

Udtryk - Ritardando

 

Ritardando – når musikken sætter tempoet ned, så det går langsommere.

Det stykke, hvor tempoet falder, er et ritardando.

Man kan bruge ritardando, hvis musikken fx skal virke, som om alt bliver trygt og rart.

 

Hør ritardando (Hør lydfil i museet inde i spillet)


Tekstbox 4:

Udtryk - Accelerando

 

Accelerando – når musikken sætter tempoet op, så det går hurtigere. Det stykke, hvor tempoet stiger, er et accelerando.

Man kan bruge accelerando, hvis musikken fx skal virke, som om man vågner eller får travlt.

 

Hør accelerando (Hør lydfil i museet inde i spillet)              


Tekstbox 5:

Udtryk - Crescendo

 

Crescendo – når musikken begynder at spille kraftigere. Det stykke, hvor musikken bliver kraftigere er et crescendo.

Man kan bruge crescendo, hvis musikken fx skal virke voldsom eller vigtig.

 

Hør crescendo (Hør lydfil i museet inde i spillet)


ekstbox 6:

Udtryk - Diminuendo

 

Diminuendo – når musikken begynder at spille svagere. Det stykke, hvor musikken bliver svagere er et diminuendo.

Man kan bruge diminuendo, hvis musikken fx skal virke hemmelig eller rolig.

 

Hør diminuendo (Hør lydfil i museet inde i spillet)

Opslaget om symforniorkestret findes her.

Opslaget om symforniorkestret findes her.

Symfoniorkester

 

Tekstbox 1: 

Symfoniorkester - størrelse

 

Et symfoniorkester er et stort orkester med 60-100 musikere.

For at spille i et symfoniorkester skal man være blandt de bedste til at spille. Man skal både have en lang musikuddannelse og deltage i konkurrencer for at få arbejde i et symfoniorkester.


Tekstbox 2:

Symfoniorkester – hvilke instrumenter?

Nogle instrumenter vil altid være med i et symfoniorkester. Det gælder strygere (violiner, bratscher, celloer og kontrabasser), træblæsere (fløjter, oboer, klarinetter og fagotter), messingblæsere (horn, trompeter, basuner og tuba) samt pauker og andet slagtøj.

Der kan nogle gange være andre instrumenter med for eksempel en harpe eller et flygel.

Alle instrumenterne i orkestret spiller uden mikrofoner og forstærkere.


Tekstbox 3:

Forskellige symfoniorkestre

I Danmark har vi flere symfoniorkestre.

Der er fem landsdelsorkestre. De har indspillet næsten al den musik, du kan høre i Musikspillet sammen med enkelte andre musikere.

Der er også DR SymfoniOrkestret og Det Kongelige Kapel, og så er der nogle symfoniorkestre for børn og unge.


Oversigt over symfoniorkestret i denne tekstboks

Oversigt over symfoniorkestret i denne tekstboks

Tekstbox 4:

Symfoniorkester – faste pladser

Musikerne sidder næsten altid det samme sted i et symfoniorkester. Forrest sidder strygerne. Bag ved dem sidder træblæsere og messingblæsere i hver sin gruppe. Slagtøjet er bagerst.

Når der er en solist, der skal spille eller synge melodien alene, står han eller hun skråt ved siden af dirigenten med ansigtet vendt mod publikum.

 

 


Tekstbox 5:

Symfoniorkester - koncertmesteren

Et symfoniorkester har en koncertmester. Han eller hun er violinist og sidder nærmest dirigenten. Koncertmesteren spiller de violin-soloer, der kan være i en koncert.

Koncertmesteren kommer først ind, når de andre musikere sidder klar. Så spiller oboen tonen a, og alle stemmer deres instrument, så det passer til oboen.

Så kommer dirigenten ind og står foran orkestret, og publikum klapper. Der bliver stille, og alle kigger på dirigenten, som så sætter musikken i gang.


Tekstbox 6:

Symfoniorkester - traditioner

I gamle dage var det kun de fine borgere, der gik til koncert. Man kom dog ikke kun for at høre musik, men også for at vise sig frem. Ved at gå til koncert kunne man vise, at man hørte til blandt de rige i samfundet.

Der er mange traditioner omkring en koncert. For eksempel hilser publikum på koncertmesteren og dirigenten ved at klappe, når de kommer ind på scenen. Man må ikke klappe undervejs i koncerten, først når den er helt færdig. 

Opslag om dirigenten findes her

Opslag om dirigenten findes her

Dirigent

 

Tekstbox 1:

Dirigent – en stærk chef

Illistration med dirigenten i tekstbox 1.

Illistration med dirigenten i tekstbox 1.

Dirigenten er en vigtig person for musikerne i et symfoniorkester. Han eller hun er som en leder eller kaptajn på et stort skib. Dirigenten skal sørge for, at alle musikerne spiller, så det passer sammen.

Musikerne i et symfoniorkester er meget dygtige og har spillet det meste af deres liv. De har mange forskellige meninger om, hvordan musikken skal spilles.

Men det er dirigenten, der bestemmer, og alle musikerne skal have respekt for ham eller hende. Derfor skal en dirigent være god til at bestemme og lede de 60-100 musikere.


Tekstbox 2:

Dirigent - noder og instrumenter

Dirigenten har et partitur. Det er en bog, der viser noderne for alle de forskellige instrumenter i orkestret. Dirigenten skal kunne overskue og holde øje med alle musikerne og alle noderne. Så det kræver stort overblik at være dirigent.


Tekstbox 3:

Dirigent - at dirigere

I den ene hånd holder dirigenten en hvid pind – en dirigentstok. Den bruger han til at vise, hvor hurtig musikken skal gå. Den er hvid, fordi den skal være let at se.

Den anden hånd bruges til at vise, om de skal spille stille eller kraftigt eller noget helt andet. Når dirigenten peger ned på bestemte musikere, vil han gerne have dem til at reagere, fx at de skal spille kraftigere.

Udover hænderne bruger dirigenten også sine øjne til at signalere med.


Tekstbox 4:

Dirigent - øvning

Musikere og dirigent øver flere gange sammen før en koncert. Der fortæller dirigenten musikerne, hvordan de skal spille musikstykket.

Dirigenter kan fortolke musik forskelligt og lægge vægt på forskellige ting, som fx. hvor kraftfuldt violinerne skal spille. Musikerne kan altså ikke bare spille på den samme måde hver gang, de skal opføre et bestemt stykke musik.

              Opslaget om verdens dyreste instrument findes her

              Opslaget om verdens dyreste instrument findes her

Verdens dyreste instrument

Tekstbox 1:

Verdens dyreste instrument

Verdens dyreste instrument er en Stradivarius violin. Den blev solgt på auktion i den engelske hovedstad London for 9,8 millioner pund i 2011. Det svarer til cirka 100 millioner kroner. 

Barok (1600-1750)

Tekstbox 1:

Barok (1600-1750)

Barokmusikkens tid begynder omkring år 1600, da den første opera bliver skabt, og slutter i 1750, da komponisten Johann Sebastian Bach dør.

Han er en af barokkens største komponister sammen med Georg Friederich Händel og Antonio Vivaldi. Du kan læse mere om de tre komponister her på museet.

 

Hør ’Air’ - skrevet afJohann Sebastian Bach (hør lydfilen i Museet inde i spillet)

Hør musik fra ’De fire årstider’ - skrevet af Vivaldi (hør lydfilen i Museet inde i spillet)

Hør ’La Rejouissance’ - skrevet Georg Friederich Händel (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Barok - Kongen bestemmer alt

Barokken er enevældens storhedstid.

Enevælde betyder, at kongen har den øverste magt. Han bestemmer alt og kan ikke blive nedstemt.

De fleste lande i Europa har enevælde på denne tid. Kongerne bygger pragtfulde slotte. Og de viser deres rigdom og magt ved at omgive sig med ting, der er store og flotte.


Tekstbox 3:

Barok - Tydelig melodi

Før barokken havde man lavet indviklede korsange med mange melodier oven i hinanden. Det var næsten umuligt at forstå, hvad der blev sunget.

Men i barokken kommer der en mode med en tydelig melodi. De andre sangere eller instrumenter laver harmonierne, der passer til. Den nye mode passer perfekt til operaer. Og den måde laver man stadig sange på i dag – også i pop og rock.

Det er i barokken, at symfoniorkestrene bliver til. Operaerne med alle deres flotte kostymer og kulisser kræver et større orkester – et symfoniorkester.


Tekstbox 4:

Barok - Nye instrumenter

Der kommer efterhånden orgler i mange af de store kirker. Men et orgel er et meget dyrt instrument. Så når en by har brugt en formue på et orgel, vil man høre det til mere end salmesangen.

Det bliver almindeligt, at organisterne holder koncerter, enten efter gudstjenesten eller som aftenkoncerter.

Det er også i barokken, at man bl.a. udvikler klaveret, oboen og tværfløjten.


Tekstbox 5:

Barok - Operaens fødsel i 1597

Den sidste halvdel af 1500-tallet er en rolig periode i Norditalien. Der er ingen krige. Adelsmændene i den rige by Firenze laver klubber, hvor de mødes. Der digter de og spiller musik og studerer videnskab sammen.

En af klubberne er specielt interesseret i den græske oldtid. Her synes man, det kunne være spændende at opføre et græsk drama med teater og sange. Men ingen ved, hvordan den gamle græske musik har lydt. Grækerne brugte ikke noder, så melodierne er glemt og forsvundet.

Klubben laver en forestilling, og alle tror, at de har genoplivet det græske drama. Men det har de ikke. I virkeligheden har de skabt noget helt nyt. Noget, som vil brede sig over hele Europa og blive populært i flere hundrede år - den første opera.


Tekstbox 6:

Barok - Opfindelser og videnskab

Samtidig med barokken begynder også oplysningstiden. Videnskabsfolk opdager mange nye ting. Den engelske videnskabsmand Isac Newton opdager, at man kan skille lys i alle dets forskellige farver, og han forklarer tyngdekraften.

Danske Niels Steensen opfinder den videnskab, man kalder geologi, der beskriver jordens opbygning og udvikling. Han undersøger også mange døde mennesker, og han finder ud af, hvordan menneskekroppen ser ud indeni.

I barokken opfinder man blandt andet kikkerten, mikroskopet, den mekaniske regnemaskine og termometret. 

Her findes opslaget om barok-perioden.

Her findes opslaget om barok-perioden.

Opslaget om wienerklassikken findes her.

Opslaget om wienerklassikken findes her.

Wienerklassik (1750-1820)

 

Tekstboks 1:

Wienerklassik (1750-1820)

Wienerklassikken er perioden efter barokken og før romantikken.

Den vigtigste musikby er Østrigs hovedstad, Wien. Derfor kaldes periodens musik wienerklassikken. To store komponister, der begge bor i Wien på den tid, er Joseph Haydn og Wolfgang Amadeus Mozart. Du kan læse mere om Mozart her på museet.

 

Hør musik af Mozart fra hans symfoni nr. 40 i g-mol (Hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstboks2 :

Wienerklassik - Kirken og adelen ejer alt

Samfundet havde indtil nu været inddelt i tre klasser: de adelige, kirkens mænd og den almindelige befolkning.

Det var adel og kirke, der ejede al jord og alle huse. Alle andre ejede intet, og de havde ikke stemmeret. Man var adelig, hvis man var født af forældre, der var adelige. Det betød, at man arvede jord og ejendom og retten til at stemme. På den måde arvede man retten til at bestemme i samfundet.

I wienerklassikken begynder byerne at vokse, og borgerne gør oprør mod adelens mange fordele. De klager over, at man kan arve retten til altid at bestemme.


Tekstboks 3:

Wienerklassik – Revolutionen kommer

Der begynder at udbryde revolutioner, det vil sige, at folket tager magten. En af de mest kendte er den franske revolution (1789), hvor borgerne henretter adelen og kongen ved halshugning.

Langsomt får almindelige mennesker flere rettigheder, men forandringerne kommer ikke på én gang. I mange egne af Europa er alt som før, men forandringerne er på vej.


Tekstboks 4:

Wienerklassik - Musikken

Før wienerklassikken, når almindelige mennesker ville høre musik, kunne de høre spillemænd til fester og orgelet i kirken. Den flotte orkestermusik og operaen var kun for konger og de adelige. Det kræver nemlig et stort orkester at spille den, og det var meget dyrt.

Men nu vil folket også høre orkestermusik. De første offentlige koncerter kommer. Alle og enhver kan gå ind og høre musik.

Men det er ikke særlig fint for en komponist at skrive musik til almindelige mennesker. Derfor vækker det forargelse, da kejserens komponist Mozart i 1791 skriver operaen Tryllefløjten, som alle kan gå ind og se og høre.


Tekstboks 5:

Wienerklassik - Marked for musik 

Tidligere havde man opfattet komponister og musikere som håndværkere.

Nu begynder man at synes, de er kunstnere, og at musik er kunstværker. En dygtig komponist kan nu blive en stjerne, og det bliver Mozart allerede som barn.

Musik begynder at blive en vare, der kan købes. Komponisterne sætter deres musik til salg, og folk vil gerne købe noder af berømte komponister.

Men i wienerklassikken er det kun lige begyndt. Komponisterne er stadig tit tjenere ved hoffet og komponerer til kongen for at tjene penge.


Tekstboks 6:

Wienerklassik - Opfindelser og videnskab

Den svenske videnskabsmand Carl von Linné laver et system for viden om både planter og dyr. Nu kan man endelig se, hvordan de forskellige dyr er i familie, og hvordan planterne er i familie.

Der kommer gang i de store opfindelser. Luftballonen, vævemaskinen, militærraketter og en vaccination mod den farlige sygdom kopper. James Watt fra Scotland opfinder dampmaskinen, der ændrer verden for altid. Den kan nemlig bruges i tog, fabrikker, skibe og meget andet.

Her findes opslaget om romantikken.

Her findes opslaget om romantikken.

Romantik (1810-1900)

 

Tekstbox 1:

Romantik (1810-1900)

Romantikken er perioden efter wienerklassikken og før den moderne klassik. Den begynder omkring 1810 og slutter cirka i 1900.

Romantikken handler ikke kun om kærlighed. Den handler om alle stærke følelser.

Et par af de store komponister fra perioden er Richard Wagner, Edward Elgar og Ludwig van Beethoven. Den danske komponist Carl Nielsen er også fra denne periode. Du kan læse mere om Beethoven, Elgar og Carl Nielsen her på museet.

 

Hør musik af Edward Elgar (Hør lydfilen i Museet inde i spillet)

Hør musik af Ludwig van Beethoven (Hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 2:

Romantik - Efter revolutionen

Mange steder i Europa havde man gjort oprør mod adelen. Adelen var nogle få rige familier, der sammen med kongen bestemte alt. I Frankrig havde man lavet revolution – altså folket tog magten. Man havde fanget kongefamilien og mange adelsfolk og halshugget dem.

I andre lande fx Danmark går det mere fredeligt til. I 1849 indfører man demokrati med kongens accept.

Nu ændres meget. Man kan bo, hvor man vil og eje sin egen jord. Hvis man har penge og en god idé, kan man starte sin egen virksomhed. Man skal ikke mere spørge kongen om lov først.

I Danmark skal alle børn have undervisning. Der bliver lavet maskiner og fabrikker, og mange mennesker flytter til byerne for at få arbejde.


Tekstbox 3:

Romantik - Opfindelser og videnskab

Engelske Charles Darwin kommer med idéen om, at al slags liv stammer fra fælles forfædre. Danske H.C. Ørsted finder en måde at lave elektricitet på.

Der bliver gjort mange nye opfindelser. Man opfinder blandt andet toget, fotografiet, elektriciteten, konservesdåsen og dynamitten. I slutningen af romantikken opfinder man telefonen og bilen.


Tekstbox 4:

Romantikkens musik – en komponist på arbejde

Musikken er en meget vigtig kunstform i romantikken, fordi musik kan fremkalde mange følelser.

Før i tiden blev musik mest skrevet for at hylde fyrsterne og adelen. Nu skal den handle om komponistens egne følelser.

Komponisten vælger fx piccolofløjten eller harpen til at udtrykke glade og lyse følelser, og cello eller fagot til at udtrykke de mørke og triste.

Musikken bliver mere dramatisk med hurtige stemningsskift. Orkestret skal være større, end det var tidligere, og symfonierne bliver længere.


Tekstbox 5:

Romantik - Programmusik

Nogle komponister får den ide, at musikken kan beskrive ting og steder lige som et teaterstykke. Det hedder programmusik. Komponisten Smetana skriver i 1872 musik, der skal vise, hvordan floden Moldau flyder af sted. Og Camille Saint-Saëns viser en masse forskellige dyr i ”Dyrenes Karneval” kun med musik.


Tekstbox 6:

Romantik - Store virtuoser

I romantikken kommer de store virtuoser, som er musikere, der nærmest kan trylle på deres instrumenter. Nicolo Paganini er så dygtig til at spille violin, at der går rygter om, at han har fået sine evner fra Djævelen.

Frantz Listz beslutter, at han vil være lige så god til at spille klaver, som Paganini er på violin. Det bliver han, og folk i hele Europa synes, han er en stjerne.

Opslaget om moderne klassik findes her

Opslaget om moderne klassik findes her

Moderne klassik (1900-nu)

 

Tekstbox 1:

Moderne klassik (1900-nu)

Perioden moderne klassik begynder cirka i 1900, og den er endnu ikke slut. Der er rigtig mange store komponister i den moderne klassik. Her er nogle af dem: Igor Stravinsky, Leonard Bernstein, Maurice Ravel, Sergei Prokofiev, Arnold Schönberg og Sergei Rachmaninov blot at nævne nogle ganske få.


Tekstbox 2:

Moderne klassik - Udvikling og opfindelser

I 1900-tallet sker der en masse nye ting, der ændrer alle menneskers liv. Nu begynder det at gå stærkt med opfindelserne. Allerede inden 1910 har man opfundet luftskibet, flyvemaskinen, støvsugeren, teposen, cornflakes, plastik og meget andet.

Første verdenskrig fra 1914 til 1918 er uhyggelig og ryster folk meget. Efter krigen synes mange kunstnerne, at de er nødt til at skabe noget helt nyt, der slet ikke ligner det gamle. Malerne maler abstrakte billeder. Teatrene laver abstrakte forestillinger, og komponisterne skriver fuldstændig anderledes musik.


Tekstbox 3:

Moderne klassik - Helt nye idéer til musik

Nogle komponister er trætte af romantikkens følelser. De laver matematiske regler, der fjerner enhver form for følelser fra musikken. Det kaldtes Seriel Musik.

Komponisten John Cage fra USA mener, at musik ikke kan planlægges. Musik er noget, der sker her og nu. John Cage siger, at musik i virkeligheden kan bestå af alle slags lyde, også dem vi kalder støj.

Væk fra dur og mol

Komponisterne prøver at opfinde fremmede tonearter, som ikke ligner dur og mol.

Arnold Schönberg opfinder et 12-tone-system, hvor man bruger alle de toner, der findes på klaveret. Her vælger komponisten selv hvilke toner, der er vigtige.

Andre komponister kaster sig over de gamle kirketonearter fra middelalderen.


Tekstbox 4:

Moderne klassik - At gemme musik

I slutningen af romantikken opfinder Thomas Edison en fonograf. Det er en slags talemaskine, der kan optage og gengive lyde. Fra nu af kan man gemme musik og høre den igen og igen.

Udviklingen går hurtigt fra fonografen til grammofonplader, kassettebånd og cd’er til vores tids mp3 og streaming. Nu kan det være svært at forestille sig, at man for 100 år siden var nødt til at gå ud i byen for at høre musik.


Tekstbox 5:

Moderne klassik - Klassisk musik i moderne tid.

I 1916 bliver filmen opfundet. Man opdager hurtigt, at film og musik passer rigtig godt sammen.

Musik, der bliver spillet af symfoniorkestre, er stadig det, der bruges mest i både spillefilm og tegnefilm.

Selvom man stadig spiller musik, der blev skrevet for over 100 år siden, bliver der også skrevet rigtig meget ny klassisk musik. Nu skriver komponisten på en computer. Og han eller hun kan også finde på at bruge computerlyde sammen med de rigtige instrumenter. Du kan møde en nulevende komponist her i Simfonia. Han hedder Erik Sandberg.

 

Hør Black on Blue af Erik Sandberg (hør lydfilen i Museet inde i spillet)

 

Moderne tid er måske den allermest spændende af alle musikhistoriens perioder. Vi ved ikke, hvad der vil ske, og udviklingen går i mange retninger.


Tekstbox 6:

Moderne klassik - Klassisk populærmusik

I 1990 samler man tre af de bedste operasangere i verden og et godt symfoniorkester. De holder nogle udendørs koncerter, hvor mange tusinde mennesker sidder og hører på. Det bliver en kæmpe succes. I mange lande prøver man at lave den slags koncerter og med lige så stor succes

I Danmark laver man i 1994 en koncert i en park ved siden af zoo i København. Vores dygtigste musikere og sangere er på scenen. Tusindvis af mennesker sidder og nyder det på tæpper rundt omkring.

Men inde i zoo får okapien Katanda et chok af lyden, så den falder om og dør. Det bliver alle selvfølgelig meget kede af. Så året efter laver man koncerten, så lyden ikke forstyrrer dyrene, og der har ikke været problemer siden.

Her findes opslaget om en komponist.

Her findes opslaget om en komponist.

Komponist

Tekstbox 1:

Komponist

Komponisten er den person, der finder på musikken. Det gælder både i klassisk, pop, rock mm. Han eller hun er lige som en forfatter, der skriver bøger. En komponist skriver bare musik i stedet.


Tekstbox 2:

Komponist - Læse og skrive musik

En komponist skal helst kunne læse og skrive noder, så musikken kan blive skrevet ned, og musikeren kan læse og spille den.


Tekstbox 3:

Komponist - Kunne høre musikken i hovedet

De fleste instrumenter kan kun spille en eller to toner ad gangen, så komponisten bruger som regel mange instrumenter, der skal spille samtidig.

Derfor skal en komponist kunne forestille sig, hvordan det lyder, når de mange forskellige instrumenter spiller på samme tid. I dag kan man få hjælp fra en computer.


Tekstbox 4:

Komponist - Kende alle instrumenterne

Det er vigtigt, at komponisten ved nøjagtig, hvor højt og dybt hvert instrument kan spille, så musikerne rent faktisk kan spille det, der står i noderne. Det kan ikke nytte noget, at der står i noderne, at piccolofløjten skal spille nogle dybe toner, når den kun kan spille de høje toner.


Tekstbox 5:

Komponist i dag

I dag bruger komponister computer, når de komponerer. Inden computeren blev opfundet, måtte man skrive alle noderne i hånden. På computeren kan man også høre lidt af, hvordan musikstykket kommer til at lyde, når orkestret spiller det.


Tekstbox 6:

Komponist - Hvordan bliver man komponist

Man kan uddanne sig til komponist på konservatoriet. Der er også komponister, der aldrig tager en egentlig uddannelse som komponist.

I Simfonia kan du møde komponisterne Bach, Mozart, Beethoven, Carl Nielsen og Erik Sandberg. Du kan også læse om dem her på museet.

Her findes opslaget om Johann Sebastian Bach.

Her findes opslaget om Johann Sebastian Bach.

Johann Sebastian Bach (1685-1750)

 

Tekstbox 1:

Johann Sebastian Bach

Johann Sebastian Bach, som lever fra 1685 til 1750, er en af barokmusikkens største komponister. Han er så heldig at blive født i en familie, hvor der bliver spillet rigtig meget musik.

Men da han er 10 år gammel, dør begge hans forældre. Bach vokser derfor op hos sin storebror, som er dygtig til at spille orgel, og den lille Johann kaster sig også over tangenterne. Han øver og øver og øver, og derfor bliver han nok en af de bedste i hele verden til at spille orgel.


Tekstbox 2:

JS Bach - Besøg hos en stjerne

Bach rejser til Lübeck for at høre den berømte organist Buxtehude. Den store Buxtehude tilbyder, at Bach kan blive hans assistent, hvis bare han også vil gifte sig med Buxtehudes datter. Det vil Bach slet ikke, så han rejser hjem.

Bach bliver organist og komponist både i kirker og hos fyrster. Og han skriver noget af det mest fantastiske musik, der er lavet.

Han arbejder meget systematisk – nærmest som en videnskabsmand. Han laver musikværker, hvor han gennemgår, hvordan en bestemt slags musik kan spilles. Han er med til at udvikle og forandre den måde, man spiller på tangentinstrumenter som orgel og klaver.

 

Hør ’Air’  af Johann Sebastian Bach (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 3:

JS Bach stifter familie

I byen Mühlhausen møder han Maria Barbara, der er hans grankusine. De bliver gift og får syv børn. Men som 36 årig dør Maria Barbara. Og så er Bach alene med børnene.

Så gifter han sig med Anna Magdalena, og de får 13 børn. Anna Magdalena ved meget om musik og hjælper ofte sin mand med nodeskrivning, når han komponerer.

Den yngste af drengene bliver senere venner med Mozart, da de møder hinanden i London, selvom der er 21 års forskel, og Mozart kun er 11 år.


Tekstbox 4:

JS Bach - Møde med Händel

Bach vil rigtig gerne møde Händel, der er en anden berømt komponist. Händel bor 35 km væk i byen Halle. Men da Bach når frem, er Händel lige taget ud at rejse, og han kommer først hjem flere måneder senere. Det lykkes dem aldrig at mødes, selvom de bor så tæt på hinanden.


Tekstbox 5:

På Bachs tid

Der er begyndt at ske noget nyt. Måske kan man ikke få svar på alt i Biblen. Mange begynder at interessere sig for videnskab, filosofi, kultur og kunst. Det er oplysningstiden, der er i gang.

Bach er meget begejstret for udviklingen. Han er med til at gøre musikstilen mere moderne.

Bach er med til at udvikle baroktidens musik meget, så den til sidst bliver til den næste stilart – wienerklassikken.


Tekstbox 6:

Bachs død

Som årene går, bliver Bachs øjne dårligere. Til sidst er han blind af grå stær. Den engelske øjenlæge John Taylor opererer ham, men så dårligt, at Bach bliver meget syg og til sidst dør.

Man siger, at baroktiden slutter det år, hvor Bach dør – i 1750.

Her findes opslaget om Georg Friedrich Händel.

Her findes opslaget om Georg Friedrich Händel.

Georg Friedrich Händel (1685-1759)

 

Tekstbox 1:

Händel

Georg Friedrich Händel (1685-1759) er en af barokmusikkens helt store komponister. Han er født i Tyskland, samme år som en anden verdenskendt komponist - Johann Sebastian Bach.

Händels mor og far er slet ikke interesserede i musik, og ingen af dem kan spille på et instrument. De vil have, at Händel skal være advokat og forbyder ham at spille. Så den lille Händel må selv sørge for at udvikle sit store talent.

Men en dag, da han er med sin far i kirken, prøver han at spille på kirkens orgel. Hertugen hører det og bliver så imponeret, at han overtaler Händels far til at lade sin dreng få musikundervisning.


Tekstbox 2:

Händel - Komponist for de kongelige

Som 25 årig bliver Händel hofkomponist for fyrsten af Hannover. Fyrsten giver ham flere gange fri, så han kan rejse til England, hvor han lærer meget nyt. Den engelske dronning er fyrstens kusine, og fyrsten vil også gerne vise sin dygtige hofkomponist frem for hende.


Tekstbox 3:

Händel stikker af

Det fortælles, at på en tur til England beslutter Händel at blive derovre, selvom han har lovet at komme hjem til Hannover igen. Desværre bliver fyrsten udnævnt til konge af England, så nu kan han straffe Händel for ikke at komme hjem. Så Händel skynder sig at skrive et flot orkesterværk til ham.

Måske hjælper det, eller måske er kongen bare glad for at have fået hele England. I hvert fald bliver Händel ikke straffet.

 

Hør Händels musik ’La Rejouissance’ (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 4:

Händel har succes

Det går utroligt godt for Händel i England. Han laver musik til kongen og operaer til teatrene. Alle elsker hans musik. Og han tjener mange penge og bliver en rig mand.

Händel har sin helt egen musikstil. Han kan lave al slags musik. Og han blander det, som han har lyst til. Det gør han så dygtigt, at hans musik stadig er populær nu, 250 år efter hans død.


Tekstbox 5:

Händels død

Da Händel bliver gammel, bliver hans øjne dårligere. Han bliver behandlet af øjenlægen John Taylor. Men John Taylor gør bare det hele værre. Så det ender med, at Händel bliver blind. John Taylor behandler også Bach. Bach ender med at dø af behandlingen.

Otte år efter dør han i sit hus i London. Han efterlader en kæmpe formue på 20.000 pund.

Her findes opslaget om Antonio Vivaldi.

Her findes opslaget om Antonio Vivaldi.

Antonio Vivaldi (1678-1741)

 

Tekstbox 1:

Antonio Vivaldi

Antonio Vivaldi (1678-1741) er komponist i den tid, man kalder barokken.

Antonio Vivaldi bliver født i Venedig i 1678. Hans far spiller violin, og han begynder at undervise sin søn, fra han er ganske ung. Vivaldi er meget talentfuld, og der går ikke lang tid, før han bliver rigtig dygtig.


Tekstbox 2:

Vivaldi - Præst og lærer

Først uddanner Vivaldi sig til præst, men det holder ikke ret længe. Han arbejder kun som præst i tre år, før han opgiver det og bliver komponist.

Han får arbejde på et børnehjem, hvor han især underviser forældreløse piger i musik. Her skriver han også meget af sin musik. I alt skriver han flere end 500 koncerter og 90 operaer, så han har været rigtig flittig.

Børnehjemmet har et stort orkester, hvor de forældreløse børn spiller. Orkestret spiller mange af Vivaldis koncerter.


Tekstbox 3:

Vivaldi - En berømt mand

Italiensk musik er på mode i starten af 1700-tallet, og Vivaldi er et stort navn i Europa. De andre komponister bruger hans musik som inspiration og skriver den om til andre instrumenter.

Hans musik er kendt for at være meget glad, og den er ikke svær at forstå eller lytte til. Det er med til at gøre ham populær.

 

Hør musik fra ’De fire årstider’ af Vivaldi (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 4:

Vivaldis død

Da Vivaldi er 62 år, rejser han nordpå mod Wien. Der bliver han, og året efter dør han.

Efter sin død bliver Vivaldi næsten glemt. Men da man over 100 år senere kigger på Johann Sebastian Bachs musik, opdager man også noget musik af Vivaldi. Nu bliver han berømt igen og har været det lige siden.

Her findes opslaget om Wolfgang Amadeus Mozart.

Her findes opslaget om Wolfgang Amadeus Mozart.

Wolfgang Amadeus Mozart (1756 til 1791)

 

Tekstbox 1:

Wolfgang Amadeus Mozart

Wolfgang Amadeus Mozart lever fra 1756 til 1791, så han bliver kun 35 år. Han vokser op i Østrig, og selv om han ikke bliver ret gammel, regnes han i dag for at være en af de allerstørste komponister.

Han er kendt for at være i godt humør, og han laver tit sjov. Når han skriver breve, er de fulde af skøre indfald. Et brev til sin søster slutter han af med: ”Nu ønsker jeg en god nat, du må skide i sengen, så det knager; sov godt og bliv sund.”


Tekstbox 2:

Mozart skriver en masse musik

Mozart når at skrive musik i alle de genrer, man kender på hans tid. For eksempel skriver han hele 41 symfonier. Det vil sige store og omfattende musikværker, der opføres af symfoniorkestre.

 

Hør 1. sats af ’Symfoni nr. 40 i g-mol’. Den er en af hans mest berømte symfonier. (Hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 3:

Mozart - Et lille geni

Som barn viser Mozart sig hurtigt at være et geni. Allerede da han er seks år, kan han rejse rundt i Europa sammen med sin mor og far og give koncerter i alle de store byer.

Da han besøger kejseren og kejserinden i Wien, springer han op på skødet af kejserinden og siger: ”Vil du gifte dig med mig?”.


Tekstbox 4:

Mozart på rejse

Da han er syv år, tager han på sin længste rejse. Faktisk er han væk i tre år, og han møder mange andre af de berømte komponister i Europa. På den rejse får han også udgivet noderne til sin første musik.


Tekstbox 5:

Mozart - Opera

Da Mozart bliver voksen, begynder han også at skrive operaer. Nogle af de mest berømte er “Tryllefløjten”, “Figaros bryllup” og “Don Juan”.

Her findes opslaget om Beethoven.

Her findes opslaget om Beethoven.

Ludwig van Beethoven (1770-1827)

 

Tekstbox 1:

Ludwig van Beethoven

Ludwig van Beethoven er født i byen Bonn i Tyskland i 1770. Han har ikke nogen nem barndom. Hans far drikker for meget, og han presser Ludwig til at øve sig, da han kan se, at drengen har talent for musik.

Faren underviser selv Beethoven i klaver, og faren håber, at hans søn kan blive lige så berømt som nogle af de andre store komponister. Allerede da Beethoven er syv år, spiller han sin første koncert, og han udgiver sit først musikværk som 12-årig.


Tekstbox 2:

Beethoven - Wien

Da Beethoven er 17 år, rejser han til Wien i Østrig. Her hører Mozart (en meget kendt komponist) Beethoven spille, og Mozart er meget imponeret. Beethoven er også optaget af Mozart og hans musik, men desværre dør Mozart. Derfor lærer Beethoven om Mozarts musik hos Haydn, der er en anden af tidens store komponister. Her lærer Beethoven også at komponere.

Beethoven bliver boende i Wien. Han viser sig at være en fantastisk dygtig musiker, og han komponerer en række værker.


Tekstbox 3:

Beethovens musik

Hans ni symfonier regnes i dag som nogle af de vigtigste i den klassiske musik – herunder ”Skæbnesymfonien”, hvis temaer stadig bruges i mange film. Mange af hans kompositioner er fulde af følelser og er meget personlige. Det var usædvanligt omkring år 1800, hvor han skrev de første af symfonierne.


Tekstbox 4:

Beethoven fornyer musikken

Beethoven er kendt for at forny den måde, man spiller og komponerer musik på. Hans syn på musik og hans måde at spille på er så anderledes, at man ligefrem siger, at han revolutionerer datidens musik.

Beethoven er med til at starte den periode, vi i dag kalder romantikken. Her er der netop meget fokus på, hvad man føler. Du kan læse mere om romantikken her på museet.

 

Hør Für Elise (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 5:

Beethoven bliver døv

Beethovens liv ender trist. Allerede som 30-årig begynder han at miste hørelsen, så han ikke kan spille længere. Han fortsætter dog med at komponere, men bliver mere og mere sur og bitter. Da han dør i 1827, er han meget alene – på trods af, at han er berømt i rigtig mange lande. 

Her findes opslaget om Rossini.

Her findes opslaget om Rossini.

Gioachino Rossini (1792-1868)

 

Tekstbox 1:

Gioachino Rossini

Gioachino Rossini er en italiensk komponist, der bliver født i 1792 og dør i 1868, 76 år gammel. Han er mest kendt for sine operaer. Han har bl.a. skrevet "Barberen i Sevilla" og "Wilhelm Tell".

Rossini er komponist i den periode, der hedder romantikken.


Tekstbox 2:

Rossini og familien

Rossinis far er trompetist, og hans mor er sangerinde. Som 12 årig begynder han som sanger i kirkerne og tjener lidt ekstra penge til familien. Da hans stemme går i overgang, begynder han at spille klaver og cembalo i operahuset.


Tekstbox 3:

Rossini - Uddannelse

Rossini bliver optaget på musikakademiet, da han er 14 år, og han studerer blandt andet Mozarts partiturer (noder for helt orkester). Inden han er færdiguddannet, har han skrevet sin første opera.


Tekstbox 4:

Rossini - Musikdirektør

Rossini bliver ansat som direktør for operaen i Napoli kun 23 år gammel. I hans kontrakt står der, at han skal komponere to operaer om året. Det er rigtig meget at skulle komponere, men Rossini genbruger lidt fra nogle tidligere operaer, så han kommer op på to operaer om året.


Tekstbox 5:

Rossini - Wilhelm Tell

Rossini har stor succes med sine operaer, og den sidste opera, han skriver, er ”Wilhelm Tell”. Du kan læse om operaen her på museet. Det er en historie om en far, der som straf skal skyde et æble ned fra sin søns hoved.

 

Hør ouverturen til ’Wilhelm Tell’ (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 6:

Rossini - Måske doven

Selvom han skrev mange operaer, går der også historier om, at Rossini var meget doven. Han elskede at skrive i sengen. En dag, da han sidder i sengen og skriver en duet (en sang for to personer) til en af sine operaer, taber han sit papir, der ryger ind under sengen.

Men Rossini er for doven til at samle det op, så han begynder i stedet på en ny duet. Da en ven kommer forbi og samler papiret op, synes Rossini alligevel, at det er en skam ikke at bruge det, så han skriver det sammen med det, han allerede har og laver i stedet en terzet (en sang for tre personer).

Til oversigt

Frédéric Chopin (1810 – 1849)

 

Tekstbox 1:

Frédéric Chopin

Frédéric Chopin bliver født i Polen i 1810. Chopin bliver i dag betragtet som Polens største komponist.

Chopin har en god barndom. Familien er hverken rig eller fattig. Hans far spiller violin og fløjte, hans storesøster spiller klaver, og hans mor synger. Som helt lille bliver Chopin meget rørt og græder, når familien spiller.


Tekstbox 2:

Chopin - Komponist og pianist

Da Chopin er seks år, begynder han at gå til klaver, og han begynder også at skrive musik for klaver. Han bliver hurtigt dygtigere end sin klaverlærer, og allerede da han er otte år, skriver Chopin sine egne klaverkoncerter, og han giver flotte koncerter.

Han optræder for prinser og grever, og en dag kommer zaren (det svarer til en kejser) af Rusland til Polen for at høre Chopin spille. Efter koncerten giver zaren Chopin en diamantring i gave.


Tekstbox 3:

Chopin - Rejser

Chopin går tre år på konservatoriet i hovedstaden Warszawa, og da han bliver 20 år, rejser han til bl.a. Wien i Østrig og London i England for at give koncerter og lære mere om musik. Han kommer også til Paris i Frankrig, og her ender han med at bo.


Tekstbox 4:

Chopin - Komponist og lærer

Chopin kan ikke lide at spille store koncerter for mange mennesker. Han tjener i stedet penge på at undervise i klaver, og han holder efterhånden næsten helt op med atgive koncerter.

Chopin skriver musik til klaver. Det meste af det han skrev, var for soloklaver. Klaver uden andre instrumenter. Han skriver aldrig hverken symfonier eller operaer. I hans musik kan man høre forskellige slags danse, han kan huske fra sin barndom i Polen.


Tekstbox 5:

Chopin - Enestående pianist

Chopin var helt fantastisk dygtig til at spille klaver. Folk, der hørte ham, skrev om det i breve og aviser, som man heldigvis stadig har. Desværre findes der ikke nogen optagelser med ham. Den første lydoptagelse, man kender til, er indspillet i 1860 - 11 år efter Chopins død.


Tekstbox 6:

Chopins død

Chopin dør af tuberkulose i 1849 kun 39 år gammel. Han bliver begravet i Frankrig, men man sender en boks med polsk jord til begravelsen. Jorden bliver kastet på Chopins kiste under selve begravelsen. Chopins hjerte er dog ikke begravet i Frankrig. Det blev lagt i en urne og er nu i ”Kirken af det hellige kors” i Warszawa i Polen.

Her findes opslaget om Carl Nielsen.

Her findes opslaget om Carl Nielsen.

Carl Nielsen (1865-1931)

 

Tekstbox 1:

Carl Nielsen

Carl Nielsen er den mest kendte danske komponist inden for klassisk musik.

Carl vokser op på Fyn i en fattig familie med 11 søskende. Allerede som 6-7 årig skal han hjælpe til med at tjene penge. Carl Nielsen fortæller selv, at det var et kærligt hjem, hvor de aldrig manglede noget.

Hans far er spillemand, og Carl kommer med ud at spille til fester. De spiller mest folkemusik, som man kan danse til.

Da Carl er 14 år, bliver han trompetist i militæret i Odense. Der må han bo og passe sit arbejde langt væk fra sin familie.

I huset på billede boede Carl Nielsen med sine forældre og sine 11 søskende.


Tekstbox 2:

Carl Nielsen - Ungdom

Da Carl er omkring 20 år, vinder han flere musik-konkurrencer. Derefter kan han nu få den bedste undervisning i Danmark. Det sker på Musikkonservatoriet i København – skolen for musikere og komponister.

Det lykkes ham at komme ind i Det Kongelige Kapel, som er det fineste danske orkester på Carl Nielsens tid.

<aktivknap til: Dropbox–Musikspillet musik - 2 Nielsen m&u fejl – Grundspor.mp3>

Hør et præludium af Carl Nielsen


Tekstbox 3:

Carl Nielsen på rejse

Carl Nielsen får penge til at tage ud at rejse og møde komponister i andre lande. Turen går bl.a. til Paris, hvor han møder den danske billedhugger Anne Marie Brodersen. De gifter sig og får med tiden tre børn.


Tekstbox 4:

Carl Nielsen - Berømmelse

Samtidig med at Carl Nielsen spiller i orkestret, komponerer han symfonier og værker til kor og orkestre.

Og han arbejder sammen med digteren Jeppe Aakjær på en lang række sange, der kommer i sangbøger. Du kender måske sange som ”Jeg bærer med smil min byrde” og ”Jens Vejmand”. Det er også Carl Nielsen, der skriver melodien til ”Jeg ved en lærkerede” og ”Solen er så rød, mor”.

Folk elsker Carl Nielsens musik, og som tiden går, bliver han en meget berømt mand.


Tekstbox 5:

Carl Nielsen - Biler

Carl Nielsen er ret vild med biler. I 1924 får han kørekort og en bil. Men nogle år senere går det galt, da han kører ind i en sporvogn og kommer slemt til skade, men han bliver dog rask igen.


Tekstbox 6:

Carl Nielsens død

Carl Nielsen har dårligt hjerte. Da han bliver ældre, er han nødt til at leve et meget roligt liv og holde meget fri.

I 1931, da han er 66 år, dør Carl Nielsen af et hjerteanfald. Han bliver begravet fra Københavns Domkirke, hvor flere tusinde mennesker møder op for at sige farvel.

Opslaget om Edward Elgar findes her.

Opslaget om Edward Elgar findes her.

Edward Elgar (1857-1934)

 

Tekstbox 1:

Edward Elgar

Edward Elgar bliver født i England i 1857, og han dør i 1934. Han får aldrig en musikuddannelse, men lærer sig selv noder og at komponere i familiens lejlighed oven over farens musikbutik.


Tekstbox 2:

Elgar - Lærer det meste selv

Elgar får en smule undervisning i violinspil, men han lærer sig selv at spille på klaver, cello, fagot, kontrabas og basun. Han går ud af skolen, da han er 15 år og får arbejde på et advokatkontor. Han finder dog hurtigt ud af, at det ikke er det, han skal i livet. Han skal arbejde med musik. Han starter som klaverlærer og musiker, og senere begynder han at komponere.

Tekstbox 3:


Elgar - Ægteskab

I 1889 bliver Elgar gift med Caroline Alice Roberts. Elgar har ikke så meget selvtillid, når det kommer til musikken. Han er jo aldrig blevet uddannet i musik, og det gør ham usikker. Men Caroline bakker ham op og støtter ham. Han fortsætter med at komponere, og efterhånden bliver han en anerkendt komponist. Med ”Enigma Variationerne” bliver han virkelig berømt. Du kan høre flere af Enigma Variationerne i Biografen, og du kan læse om musikken her på museet.

 

Hør temaet fra Enigma Variationerne (hør lydfilen i Museet inde i spillet)


Tekstbox 4:

Elgar - Få penge

Elgar tjener ikke mange penge på “Enigma Variationerne”, selvom det er det af hans værker, der bliver spillet mest. Han siger selv, at han nok har tjent omkring 80 kr. på “Enigma Variationerne”.