Spil og aktiviteter

Se indhold og relateret faglig læsning til alle spil og aktiviteter her.

                                              Klik for stort billede

                                             Klik for stort billede

Musikbutikken

I Musikbutikken købes instrumenter for de optjente coins. Klik på det ønskede instrument og accepter prisen. Når et instrument er købt, bliver det gråt i musikbutikken og dukker op i koncertsalen sammen med en musiker, der kan spille på instrumentet.

Klik på den grønne cirkel for at få noget at vide om instrumentet og se et foto af det.

Musikbutikken forlades ved at klikke på exit-skiltet øverst til højre.

Koncertsalen

Man kan lytte til instrumenterne ved at klikke på musikeren. Klikkes der på den grønne cirkel vises et foto af instrumentet og ved endnu et klik kommer der en lille infotekst.

Man kan bladre i bogen øverst til højre ved at klikke på pilene.

De instrumenter, der skal bruges i det pågældende musikstykke, dukker frem under bogen. Hvis instrumentet er blåt, er det endnu ikke købt.

Mulig faglig læsning til koncertsalen:


Car Wash

Dette spil handler om dur og mol. Spillet styres ved at føre musen op til duerne og klikke, når musikken spiller dur, eller ved at føre musen ned til bilen, hvor man klikker på dueklatterne, når musikken er i mol.

Man har fem liv. Hvis der klikkes på en due, når der spilles i mol, mistes et liv. Det samme sker, hvis der klikkes på en dueklat, når der spilles i dur. Det er muligt at optjene ekstra liv i løbet af spillet.

Man kan læse om og høre dur og mol på Museet.

Mulig faglig læsning til Car Wash:

Dur og mol

Parken

I Parken skal man høre forskel på tonehøjder.

Parkbetjenten fløjter en række toner, som fuglene skal efterligne. Man skal flytte rundt på fuglene, så de synger den samme række af toner, som parkbetjenten fløjter. Det gøres ved at tage fat i en fugl med musen eller fingeren, mens fuglen flyttes hen til den plads, den skal være på.

Man kan lytte til fuglenes toner ved at dobbelt-klikke på hver enkelt fugl og klikker man på parkbetjenten, gentager han sine toner.

Når fuglene er sat i den ønskede rækkefølge, klikkes på Start-skiltet til venstre for parkbetjenten, og fuglene fløjter i den valgte rækkefølge.

Spillet bliver gradvist sværere og sværere. Der kommer flere fugle, og tonerne ligger tættere på hinanden. Spillet afsluttes ved at trykke på exit-knappen.

Mulig faglig læsning til Parken:

Høje og dybe toner

TV-Quiz

Spillet er en quiz, hvor Funky eller Philia spiller om at få flest rigtige svar ud af 10 mulige spørgsmål. Lydfiler høres ved at klikke på højtalerknapperne. Sluk for lyden på samme knap.

Klik på det ønskede svarfelt og derefter på besvar-knappen.

 

 

 

 

Mulig faglig læsning til TV-Quizzen:

Museet

Faglige læsning og instruktion til undervisningsforløb.

Man kan trykke på alle udstillede genstande og bøger, og læse om de emner, de gemmer på. Trykkes på højtalerknappen kan man høre musik og lyde.

Hvis du har aktiveret et undervisningsforløb, vil instruktionen til eleverne stå i opslagsfeltet til højre i rum 1.

 Museets rum 1

Museets rum 1

 Museets rum 2

Museets rum 2

Gademusikant - klarinettist 

Klarinettisten kan spille med forskellige udtryk. Klik på ham, så han spiller, og vælg det rigtige udtryk.

 

Mulig faglig læsning til Gademusikant - klarinettist:

Udtryk

Gademusikant - violinist

Violinisten kan spille i forskellige tempi. Klik på musikeren, så hun spiller, og vælg det rigtige tempo.

Mulig faglig læsning til Gademusikant - violinist:

Tempo

 De 5 komponister, man kan møde i byen.

De 5 komponister, man kan møde i byen.

Komponister

Musikspillet har fem komponister i byen, der fortæller om deres liv og virke, når man klikker på dem. Der er otte afsnit for hver komponist, og når et afsnit er slut, klikker man igen for at høre næste afsnit.

Desuden kan man læse om dem og fire andre komponister på byens museum, hvor man også kan høre noget af deres musik.

 

Mulig faglig læsning til Komponister:

Posthuset

Posthuset giver eleven et stykke musik. Man skal aflevere musikstykket til den rigtige komponist. Komponisterne står rundt omkring i byen.

For at kunne løse opgaven, skal man kende musikken og vide hvem, der har skrevet den. Man læser dette på museet. Se de nødvendige artikler på nedenstående links.

Faglig læsning til Posthuset:

Johann Sebastian Bach

Wolfgang Amadeus Mozart

Ludwig van Beethoven

Carl Nielsen

Erik Sandberg

Tingfinder

Man kan samle ting i byen op ved at trykke på dem. Tingen skal afleveres til den rette tidsperiode på Museet.

For at kunne løse opgaven, skal man kende tidsperioderne og vide, hvornår de forskellige ting er opfundet.

Faglig læsning til Tingfinder:

Barokken

Wienerklassikken

Romantiken

Moderne klassik

Biografen

I biografen skal eleverne skrive egne historier, der passer til musik og illustrerer den.

 

Mulig faglig læsning til Biografen:

Dur og mol

Udtryk

Tempo