Opslag om Symfoni nr. 40 i g-mol findes her.

Opslag om Symfoni nr. 40 i g-mol findes her.

Symfoni nr. 40 i g-mol

 

Tekstbox 1:

Symfoni nr. 40 i g-mol

“Symfoni nr. 40 i g-mol” er skrevet af Wolfgang Amadeus Mozart. Den bliver skrevet i sommeren år 1788, da Mozart er 32 år gammel. Faktisk skriver Mozart hele tre symfonier nr. 39, nr. 40 og nr. 41 på kun tre måneder.

“Symfoni nr. 40 i g-mol” er meget populær især pga. 1. sats (den første del af symfonien). Den starter meget pludseligt uden nogen form for indledning, som man ellers normalt har i en symfoni.


Tekstbox 2:

Symfoni nr. 40 i g-mol - Symfoni

En symfoni er et større stykke musik, skrevet til et helt orkester. Den består at tre til fire dele kaldet satser. Hver sats har sit eget tempo og sin egen stemning.

Første sats er som regel hurtig. Så kommer der en langsommere anden sats. Derefter en hurtig tredje sats, og eventuelt en livlig og glad finalesats som den fjerde sats.

g-mol

G er navnet på en tone. Mol er en tonerække, der giver en bestemt fornemmelse. Du kan læse mere om mol i en af bøgerne her på museet.


Tekstbox 3:

Symfoni nr. 40 i g-mol - Ringetone på mobilen

I 1990´erne, da mobiltelefoner for alvor begyndte at blive populære, havde mange mennesker starten af “Symfoni nr. 40 i g-mol” som ringetone. Man kunne godt blive lidt træt af den, men musikken var trods alt så god, at den overlevede, og man hører i dag symfonien med glæde uden at tænke på mobiltelefoner.


Tekstbox 4:

Symfoni nr. 40 i g-mol - Usædvanligt med mol

Mozart skrev i alt 41 symfonier, og kun to af dem var i mol, de andre var i dur. Mozart bliver opfattet som en glad mand, der altid var fuld af sjov. Men når man hører “Symfoni nr. 40 i g-mol”, kan man godt fornemme, at han også havde andet i sig end bare sjov og ballade. På det tidspunkt i livet har han oplevet megen sorg. Begge hans forældre er døde, tre af hans fire børn er døde som spædbørn. Han arbejder for meget, og hans helbred er ikke alt for godt.


Tekstbox 5:

Symfoni nr. 40 i g-mol - Tips

Du kan læse om dur og mol her på museet. Kig i bogreolen.

Du kan også læse mere om Wolfgang Amadeus Mozart her på museet.

 

Hør noget af “Symfoni nr. 40 i g-mol”. (hør lydfil i Museet inde i spillet)