Komponistfortællinger

Musikspillet har mange komponister. Ude i byen står fem af dem og fortæller om deres liv og virke, når man klikker på dem. Der er otte afsnit for hver komponist (4 afsnit for Erik Sandberg), og når et afsnit er slut, klikker man igen for at høre det næste.

Bach, Carl Nielsen, Beethoven, Mozart og Erik Sandberg spænder over de fire hovedtidsperioder - barok, wienerklassik, romantik og moderne klassik. Disse fire perioder dækker den klassiske musik fra år 1600 til i dag.

Bach, Carl Nielsen, Beethoven, Mozart og Erik Sandberg spænder over de fire hovedtidsperioder - barok, wienerklassik, romantik og moderne klassik. Disse fire perioder dækker den klassiske musik fra år 1600 til i dag.

Klik på disse links for at se fortællingerne:

Johann Sebastian Bach (1685-1750)

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)

Ludwig van Beethoven (1770-1827)

Carl Nielsen (1865-1931)

Erik Sandberg (1974-  )

Fortælling - J.S. Bach

Del 1

Goddag, goddag. Hyggeligt, at møde dig. Mit navn er Johan Sebastian Bach, men folk plejer bare at kalde mig Bach. Jeg er komponist og har skrevet en masse musik.


Johann Sebastian Bach står bag byens biograf.

Johann Sebastian Bach står bag byens biograf.

Del 2

Da jeg var en lille dreng lærte min far mig at spille violin - jeg er også blevet ret god til at spille orgel. Faktisk lærte jeg også at spille cembalo og at synge. Hele min familie spiller musik.


Del 3

I mine unge dage begyndte der at komme videnskabsmænd. De undersøgte naturen. Ja, det gør de jo i og for sig stadigvæk. Jeg synes, at alt det nye de finder ud af, er fantastisk spændende. Måske er jeg selv lidt af en videnskabsmand. Altså når det drejer sig om musik. Jeg elsker af at komponere ny musik. Musik som man ALDRIG har hørt før. For eksempel har jeg undersøgt hvor mange forskellige måder, en fuga kan komponeres på.


Del 4

Jeg kan vældig godt lide af opfinde musikinstrumenter. Jeg har blandt andet opfundet et klokkespil, der har pedaler til at styre klangen med. Og en lut med tangenter. En lut har jo egentlig strenge, men jeg ville gerne have en lut med tangenter.


Del 5

Jeg har fået et meget fornemt job i Leipzig. Jeg er blevet kantor – det vil sige leder af den berømte korskole. Jeg arbejder også som organist og skriver sange til kirkerne i byen, så jeg har nok at se til. Lønnen er også bedre end mit gamle arbejde, hvor jeg fik en del af min løn udbetalt i fisk, korn og brænde.


Del 6

Og det er godt med flere penge, for jeg har rigtig mange børn. Jeg har fået 20 børn.  Desværre døde de syv, da de var helt små. Men de 13 børn jeg har tilbage, lærer jeg alle sammen at spille og komponere. Carl Philip Emanuel er virkelig dygtig.


Del 7

Det er jo blevet så moderne med kaffe. Jeg holder selv meget af kaffe. Jeg har skrevet en hel kantate, -altså et stykke musik for sangere og orkester- det handler om kaffe. Man kalder den for ”Kaffekantaten”. Den handler om hvor svært, det er at få vores børn til at gøre, som vi siger. Faren vil gerne have sin datter til at holde op med at drikke kaffe. Men det vil datteren ikke, så han siger til hende, at han vil finde hende en fin ægtemand, hvis hun lover at holde sig fra kaffe. Det lover datteren, men til sidst siger hun alligevel, at det skal være en ægtemand, der vil lade hende drikke al den kaffe hun har lyst til. Ak ja. Du kan for resten finde Kaffekantaten på Youtube.


Del 8

Selvom jeg komponerer meget kirkemusik, skriver jeg også meget andet musik. Blandt andet har jeg skrevet noget munter musik til skolens afslutning og til flere bryllupper.

 

Nå, kan du nu have det godt. Åh, for resten, du kan læse om mig henne på museet.”

W.A. Mozart står i venstre side af byen.

W.A. Mozart står i venstre side af byen.

Fortælling - WA Mozart

 

 

Del 1

”Hej med dig. Jeg hedder Wolfgang Amadeus Mozart. Jeg skriver musik og optræder med violin og klaver. Nej det passer (sgu) ikke helt, jeg spiller også bratsch. Særligt når det er kammermusik, hvor der ikke er så mange instrumenter med.


Del 2

Jeg har rejst helt vildt meget over hele Europa. Og jeg har givet en masse koncerter. Jeg har blandt andet været i Sydtyskland i en by der hedder Mannheim, hvor Karl Theodor, der er fyrste, han har et slot.  Han praler altid med sit orkester og påstår, at det er Europas bedste, så det ville jeg da høre.


Del 3

Fyrsten Karl Theodors orkester er meget stort orkester med hele 50 musikere, og det var rigtig godt. Efter at have hørt det, har jeg skrevet en masse symfonier. Altså musik til et stort orkester.


Del 4

Jeg synes, det er åndsvagt, når celloerne spiller det samme som kontrabasserne, så jeg har givet dem deres egne melodier i de symfonier, jeg har komponeret. Ja, faktisk har jeg også givet klarinetterne, fløjterne, oboerne og fagotterene deres egne melodier. De spillede nemlig bare det samme som strygerne i de koncerter, jeg hørte.


Del5

Jeg har skrevet flere operaer. Blandt andet Don Giovanni. Eller det vil sige, jeg har komponeret musikken til den, for det var Lorenzo da Ponte skrev teksten, som man for resten kalder librettoen.


Del 6

Nå men, Don Giovanni, der er hovedpersonen i operaen, er meget glad for kvinder, altså virkelig glad for kvinder, for at sige det mildt. Da jeg øvede med sangerne, ville jeg have, at sopranen skulle skrige højt, når Don Giovanni prøvede at kysse hende. Men det ville hun ikke. Øv, hvor blev jeg sur. Men så fandt jeg på at gå om bag ved hende, uden hun opdagede det, og nive hende i ballerne. Så skal jeg love for, hun skreg.


Del 7

Jeg begyndte faktisk at skrive operaer, da jeg var dreng. Jeg var 10 år, da jeg skrev den første. Ærkebiskoppen af Salzburg troede ikke på, at jeg komponerede uden hjælp. Så for at få bevis for det, fik han mig låst inde i et kammer på klosteret i en uge. Så sad jeg der og komponerede et helt oratorium. Det er et stort og langt stykke musik for både

solosangere, kor og orkester. Bagefter kunne ærkebiskoppen ikke så godt sige, at jeg havde fået hjælp, for jeg havde været helt alene i kammeret.


Del 8

Jeg har for resten lige været over på museet her i byen, og læse om mig selv og mit liv. Du skulle tage og gå derhen. Nå, farvel børn, lev vel. Jeg kysser Mamá tusind gange på hænderne. Og dig skænker jeg hundrede små kys eller smækkys på dit vidunderlige hestefjæs”. 

L. v Beethoven står i byens park.

L. v Beethoven står i byens park.

Fortælling - Beethoven

 

Del 1

Guten tag, guten tag. Mit navn er Ludwig van Beethoven. Jeg er desværre begyndt at høre meget dårligt. Det kan godt tage på humøret. Ind imellem bliver jeg meget nedtrykt over det. Lægen siger, at det ender med, jeg bliver helt døv. Så det var meget kærkomment, at blive inviteret her til Simfonia. Faktisk har jeg så svært ved at høre, at jeg altid har en lille notesbog med, så folk kan skrive til mig, hvis jeg nu ikke kan høre dem.


Del 2

Jeg har fået at vide, at jeg kan virke meget voldsom, når jeg dirigerer. Men det er meget svært at stå stille, når musikken er så medrivende. Det generede mig dog lidt, da jeg opdagede at koncertmesteren havde stillet sig bag mig en aften under en af mine koncerter. Der stod han og dirigerede orkestret bag min ryg, bare fordi jeg måske var kommet til at sætte af i et lidt hurtigt tempo, så musikerne havde svært ved at følge med.


Del 3

For noget tid siden havde jeg besluttet mig for både at spille klaver og dirigere i samme koncert. Efter mit klaverstykke rejste jeg mig op, for at dirigere orkestret. Men jeg fik rejst mig lidt voldsomt, så de to store lysestager, der stod på klaveret væltede med et brag. Publikum grinede lidt, så jeg blev gal. Jeg forlangte, at vi begyndte forfra med koncerten.  Men denne gang ville jeg sikre mig, at det ikke gik galt med lysestagerne, så jeg fik to drenge til at holde dem for mig. Men ak, da jeg igen skulle rejse mig for at dirigere, fik jeg ramt den ene dreng i hovedet. Han blev så forskrækket, at han tabte sin lysestage. Så grinede folk endnu mere. Jeg er nu helt holdt op med at dirigere og spille klaver på samme tid. Jeg har forsøgt flere gange, men for fremtiden vil jeg ikke selv være solist på klaveret.


Del 4

På universitet i Bonn hørte jeg første gang om den menneskelige frihed. Altså om demokrati og en verden, hvor en enkelt person, ikke kan bestemme det hele. Det er jeg meget optaget af, og jeg prøver at få det ind i min musik. Først er der kamp i musikken, og så ender det hele i en stor og flot finale – altså sejren efter kampen. Det kan man blandt andet høre i min 5. Symfoni.


Del 5

Selv er jeg en fri komponist. Min musik er så populær, så der er mange, der forærer mig penge. Derfor behøver jeg ikke at være ansat af nogen, så jeg kan helt selv bestemme.


Del 6

Desværre er jeg aldrig blevet gift. Der har været kvinder i mit liv, nogen ville måske endda sige, at der har været mange, men det er aldrig blevet til ægteskab. Jeg har det med at forelske mig i prinsesser og den slags, og de kan ikke sådan uden videre gifte sig med en komponist. Desværre.


Del 7

Men jeg kunne nu godt tænke mig en kone. Jeg er lidt uordentlig. Forleden dag blev jeg anholdt af en betjent, der troede, jeg var hjemløs. Jeg havde måske ikke fået skiftet mit tøj i nogle dage, ja bevares – i mange dage. Men alligevel – han burde vel kunne genkende mig.


Del 8

Nå, men jeg har ikke så meget tid til at snakke nu, jeg er inviteret til fint selskab igen i dag. Folk er meget glade for min musik, så jeg plejer at blive bedt om at spille lidt på klaveret efter middagen.

Du kan gå hen museet og læse mere om mig- Auf Wiedersehen.

Carl Nielsen står øverst i byen.

Carl Nielsen står øverst i byen.

Fortælling - Carl Nielsen

 

 

Del 1

Goddav, goddav. Det er hyggeligt at møde dig. Jeg hedder Carl Nielsen. Jeg er komponist. Jeg komponerer både symfonier for stort symfoniorkester og sange. Måske kender du nogle af mine sange - ”Jeg ved en lærkerede eller ”Solen er så rød mor”? Folk siger, at jeg er den største danske komponist.


Del 2

Da jeg begyndte at komponere, var jeg sandelig kun en lille knægt. Et af mine første stykker musik var for brændestabel. Ha ha. Nej, men har du nogensinde prøvet at slå med en kæp på brændestykker? De har en fin lyd. Der stod jeg så og slog på brændeknuderne med en kæp. Og det sjove var at brændestykkerne ikke lød ens. Nogle lød dybt, og andre lød højt. Så jeg kunne faktiske lave en lille melodi. Det var fordi, brændestykkerne ikke var lige store.


Del 3

Jeg kan huske en dag, hvor jeg lå i sengen. Syg med mæslinger, tror jeg. Jeg har vel været omkring 6 år. Jeg kedede mig, som børn jo gør, når de er syge, så min mor gav mig den violin, der hang på væggen. Så skulle jeg prøve at spille, det hun sang. Det var svært, men sjovt. Jeg var meget spændt på, at spille det for min far det, når han kom hjem.


Del 4

Da jeg var  8 – 9 år, fik jeg lov at komme ud at spille til fester sammen med min far. Det har vel også været i den alder, at jeg begyndte at komponere små melodier, som jeg skrev ned, så godt jeg nu kunne.


Del 5

Som ung mand blev jeg ansat som violinist ved Det Kongelige Kapel, et meget fint og gammelt orkester på Det Kongelige Teater. Der fik jeg 1.200 kroner om året i løn. Det svarer vel til omkring 80 – 90.000 kr. i dag. Så du kan nok forstå, jeg blev glad, en gang jeg fik et legat forærende på 1.800 kroner, så jeg kunne rejse ud i verden og studere musik.


Del 6

Desværre har jeg fået dårligt hjerte. Doktoren har sagt, at jeg skal slappe noget mere af. Ja, jeg må ikke engang læse, når det er værst. Men så har jeg lært at strikke. Det holder jeg meget af. Kunne du tænke dig en støveklud? Måske med rød kant? Ha ha.


Del 7

Du skal lige høre en sjov historie, inden jeg må videre. Forleden dag på vej til mit arbejde som lærer på konservatoriet, gik jeg forbi en mand, der spillede på lirekasse. Du ved, sådan en kasse med et håndtag, man drejer på, og så spiller den en melodi. For sjov sagde jeg til manden, at han skulle spille noget hurtigere. Næste dag havde han sat en seddel på sin lirekasse, hvor der stod: ”Elev af Carl Nielsen”. Ha ha


Del 8

Nå, kan du have det godt. Kig lige forbi museet, når du har tid. Her kan du læse mere om mig, og om mine værker. Farvel, farvel.”

Erik Sandberg findes øverst i byen.

Erik Sandberg findes øverst i byen.

Fortælling - Erik Sandberg

 

 

 

Del 1

Hej, jeg hedder Erik Sandberg. Jeg er komponist og musiker. Det er mig, der har skrevet det stykke, der hedder Black on Blue. Jeg kommer fra Sverige, hvor jeg er vokset op.


Del 2

Jeg elsker musik, og da jeg var ni år, begyndte jeg at spille horn. Jeg ville egentlig hellere have spillet basun eller trompet, men min far foreslog, at jeg skulle prøve hornet, for det lød så smukt. Så det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg anede bare ikke, hvad et horn var.

Nå, men det fandt jeg hurtigt ud af. Der gik kun et par år, så kunne jeg spille meget kraftigere på hornet end hele resten af skoleorkestret tilsammen.


Del 3

Jeg kan godt lide at gå ind og høre musik. Og meget gerne opera. Jeg er vild med opera. Da jeg studerede på konservatoriet i Wien, gik jeg i operaen næsten hver aften. Det var helt fantastisk.

Jeg synes, det er rigtig spændende at komponere. Det er næsten som at løse en meget indviklet krydsogtværs, samtidig med at jeg selv skriver den. Det er en virkelig god udfordring for hjernen og ørerne. Du skulle tage og prøve det. Det er faktisk rigtig sjovt. Jeg tror, at de fleste mennesker kunne komponere musik, hvis de altså bare prøvede.


Del 4

Når jeg ikke spiller horn og komponerer, kan jeg godt lide at læse og lytte til musik, og jeg underviser faktisk også.

Kig forbi museet her i byen. Der kan du læse mere om mig og Black on Blue. Du kan også høre Black on Blue i koncertsalen.

Hey hey – vi ses.”